GIV DIN SMARTPHONE ET MAKEOVER

2 Min læsning

Af Maria Lysgaard Pedersen

Kan du udpege din egen iPhone på et bord fyldt af iPhone? Nej vel. Måske skulle du customize den lidt. Gæsteskribent Maria Lysgaard Pedersen har kikket på nye gadget outfits

iPhone er efterhånden allemandseje. Mange vil nikke genkendende til denne situation: man mødes med venner eller kolleger, flere ligger telefonen fra sig på bordet og nu ligger der en masse identiske telefoner. Inden man snupper en i bunken, tjekker man for en sikkerheds skyld at baggrundsbilledet er som plejer – det med at holde tungen lige i munden når man skal finde sin egen telefon i mængden.

Jeg vil gerne kunne genkende min telefon og kan også rigtig godt lide tanken om at give den et personligt præg. Jeg har selv prøvet flere forskellige typer covers og skins til min iPhone, men har indtil videre ikke været helt tilfreds. Telefonen bliver hurtig klodset med et cover og de skins jeg har fundet har været kedelige.

Men for nyligt faldt jeg over GelaSkins som har mange rigtig lækre skins til telefonen. Et skin er en tynd film som sidder helt tæt til telefonen. Du kan ikke mærke det sidder på, men det både beskytter telefonen og giver dig mulighed for at pimpe din gadget og tilføre den et personligt præg.

Du kan vælge mellem en masse cool designs de allerede har liggende på deres side, men du kan også vælge at up-loade dit eget foto og tilpasse det under ”Create Your Own”. Hvis du giver dig i kast med egne billeder, har de lagt en fin lille instruktionsvideo op som du nemt kan følge. Så nu kan du få et billede af familien, hunden eller hvad du skulle have lyst til som skin.

Jeg har set mig omkring på siden og priserne er i den fornuftige ende. For et skin til f.eks. iPhone4 betaler du mellem 15 – 20$ hvilket svarer til 80 – 100 DKK. Jeg synes det er en fantastisk idé og mangler nu bare at bestemme mig for hvilke skins jeg skal pimpe mine gadgets med og så skal ordren afsted.

Se mere på gelaskins.com – du kan få skins til både iPhone, iPad, laptops, HTC og mange flere. Der er noget for enhver smag og de opdaterer ofte med nye designs.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen − twelve =

No Comments Yet.