Guide: Hvad for en slags telefon kan du få for 4000 kr i 2024?

3 Min læsning

Elektronistas Mikkel Winther tager pulsen på de billigste, og bedste, budget-telefoner på markedet. Hvor billigt kan det gøres, og hvad får du for pengene? Og husk du også altid kan købe brugt.

Moderne smartphones er super dyre. Og skal du have en fancy telefon, der kan foldes sammen, ja så er de endnu dyrere. Markedet for billigere smartphones er lige så spændende som i den dyre ende af skalaen, og vi tager et kig på tre budget orienterede smartphones og ser hvad du får for pengene i 2024.

Pixel 8a – Googles budgetmodel er et fremragende bud på en “helt almindelig” telefon

Google er ikke bange for at kræve en høj pris for deres Pixel flagskibstelefoner – de dyreste koster op 8.500,- kr. Heldigvis tilbyder de også deres a-serie af telefoner, som er denr budget-linje, hvor der bliver skåret lidt i funktioner, men til gengæld er prisen også næsten halvdelen af hvad flagskibet koster.

Pixel 8a har dog stadigvæk mange ting til fælles med de dyrere modeller. Først og fremmest så er indmaden den samme, da 8a gør brug af de samme chips og teknologi, som flagskibene gør. Det betyder at telefonen er hurtig, stabil og kan bruges til alt hvad du drømmer om.

Udgangspunkt i den samme indmad betyder også, at Pixel 8a kommer med en masse af de AI-funktioner, som Google bruger meget af deres energi på. Blandt andet få d u adgang til deres AI understøttede billedredigering, og på sigt vil telefonen også understøtte Google Gemini Nano, som er firmaets svar på ChatGPT.

Der skal dog skæres et sted for, at få prisen ned. Og der hvor der er mærkbart skåret ned er telefonens kamera. Med Pixel 8a finder du ikke de samme high-end kamera funktioner, som de dyreste iPhones, Samsung-telefoner eller Pixel-telefonerne. Der mangler den tredje kameralinse, som nu er blevet standard på de dyreste modeller og selve kameraet er en lidt ældre model. Dog så leverer telefonen stadigvæk ganske fornuftige billeder, men de dyre telefoner overgår den dog nemt.

Pixel 8a fås til 4.299,- kr.

OnePlus Nord 3 – Stor skærm, større batteri og fart over feltet

Har du brug for en stor skærm og et endnu større batteri, så er OnePlus leveringsdygtige med deres budget telefon – Nord 3.

Her får du en enorm skærm på 6,7″ (større end nogen iPhone) og et batteri med kapacitet på 5.000 mAh, hvilket er mere end både de nyeste iPhones, Pixel-telefoner og Samsungs flagskib telefoner.  Det er en fysisk stor telefon, skabt til at blive brugt dagen lang uden frygten for at skulle lade op halvvejs igennem dagen.

Ligesom andre budget smartphones, så er der også skåret her for at bringe prisen ned på 3.699,- kr. Kameraet på OnePlus Nord 3 er godt, men ikke prangende og det bør ikke være en telefon, du køber for udelukkende at tage billeder. Og den fysisk store telefon kan være lidt for meget for nogle, mens andre vil være glade for masser af plads til at se videoer.

Har du brug for en telefon,  hvor batteri og skærm er absolut førsteprioritet. Så er det OnePlus Nord 3 du skal kigge efter.

OnePlus Nord 3 er set til 3.699,- kr.

iPhone SE – Apples billigste telefon har nogle kompromisser, men er stadig imponerende

Normalt er Apples telefoner ikke i den billige ende af skalaen. Men Apple har faktisk også en budget model i form af iPhone SE, og for langt de fleste faktisk ville kunne dække alle daglige behov.

Designet er måske gammeldags, men alt inde i iPhone SE er sprit nyt. Telefonen har en af de nyere Apple chips inde i sig (A15) og kameraet er blevet opgraderet til moderne standarder, dog stadigvæk overgået af de langt dyrere iPhones.

Telefonen har dog ikke mange af de funktioner, som du finder i nyere iPhones. Specielt når det kommer til kameraet og skærmen, har Apples nyere telefoner taget gevaldige spring fremad og iPhone SE er på det punkt fanget i fortiden. 

Til gengæld er iPhone SE lille, nem at putte i lommen og med nok moderne teknologi til, at du uden tøven kan have den som din primære telefon i mange år frem.

iPhone SE fås fra 4.199,- kr.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 − 2 =

1 Comment
  • Frederik
    juni 20, 2024

    Mobiltelefoner er ikke dyre – mobiltelefoner er billige.
    Man får vanvittigt mange funktioner for pengene.
    I gamle dage skulle man købe både telefon, gps, kamera og meget andet separat – i dag følger det hele “gratis” med i telefonen.