Bubber i old media kamikaze med unge YouTube stjerner

2 Min læsning

Af @christianevejlo

Bubber interviewer tidens hotte, danske Youtube stjerner. Men det bliver en session som udfolder en teknologisk generationskløft i fuldt flor. 

Screen Shot 2014-08-25 at 13.58.28

Jeg deltog for nylig i tvbranchens helt store konference. Nemlig TVfestival. Jeg er kommet til konference i mange år, og har i utrolig lang tid lobbyet for at få mere fokus på det digitale. Branchen har været noget modvillig og det svar jeg ofte har fået er “men vi laver fjernsyn, hvad har det med os at gøre?”. Men for et par år siden fik jeg muligheden for at tale om fremtidens tvstue med alle de bokse og streamingtjenester det ville involvere. Og i år under temaet “Embrace Change” tog TVfestivalen for første gang ændringerne i mediebilledet seriøst og bød på en vifte af sessions med digitalt fokus. Jeg stod selv bag en panelsession om streamingudviklingen. “Sådan overlever du TVapokalypsen”.  Det var super fedt og jeg havde verdens bedste panel!

Screen Shot 2014-08-25 at 13.56.58

Jeg så en masse fine sessions, men det som gjorde mest indtryk og som var både mest chokerende og dog farverig var Bubbers interview med 4 unge Youtube stjerner. Han lægger ærligt ud med at sige han “beundrer dem men ved ikke hvorfor”, og det er så vidt fint nok. Men herefter får vi så udspillet en levende teknologisk generationskløft, hvor Bubber gang på gang viser, at han hverken forstår, respekterer eller har lyst til at lytte til det de unge mennesker laver.

Bubber til teenage Youtubestjerne- “er det du laver så ligesom en klumme i en avis?”
Youtubestjerne- “Hvad er det? Jeg har aldrig læst en avis”

Bubber til teenage Youtubestjerne: “vil du så gerne være lidt lige som Take That?”

Bubber til teenage Youtubestjernes lillesøster “Skal du samme vej eller skal du ud og have et job?”

Bubber til Slikhaar- kanel med 100 mio visninger- “I går meget op i jer selv? I står ret tit og føntørrer jeres hår… I laver ikke arbejdet selv”

Salen griner og den var da også en vældig underholdende session. Men når man lige skærer gøglet væk, så ser man altså en session, hvor den traditionelle tvbranche griner og latterliggør det nye og er ret langt fra at lære noget af de digitale platforme.

Slikhaar forsøger både at få lov til at tale ud og holder imponerende benhårdt fast i at få samtalen drejet hen på deres forretning, strategi og produkt fremfor at agere freaks i Bubbers analoge badekar.

Se filmen se Bubbers Youtube session fra tvfestivalen her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen − 6 =

2 Comments
  • Peter
    september 2, 2014

    Det ville være fedt hvis linket rent faktisk gik til den video der omtales ;-)

  • christiane
    september 2, 2014

    Hej Peter

    Så burde det være mere direkte. Jeg ved ikke hvorfor den gik på startstiden før. Det beklager jeg :-)
    Christiane