Den nye Tesla Model S tænker for dig

af

A

f @ChristianeVejlo

En af verdens mest stilfulde  og hurtigste biler er faktisk en smartphone på hjul. Den nye Tesla Model S kører fra 0-100 på 3.2 sekunder og har autopilot der tænker for dig. 

Jeg har altid været dybt fascineret af Tesla historien, brandet og produkterne. Mens alle andre lavede halvkiksede grønne biler på den fodformede praktiske måde kom Tesla med Elon Musk i spidsen i 2008 pludselig ud på markedet med en reel elsportsvogn Tesla Roaster, som ikke alene så fræk og brandgodt ud, den kørte også med et temperament man ikke rigtig før havde set hos elbiler.

Tesla-Roadster_2.5

Roasteren blev i 2012 fulgt op af Tesla Model S som stilmæssigt med sit limousine look nu lukkede direktørsegmentet ind. Tesla blev mainstream, også på vores breddegrader. I 2013 var Tesla Model S faktisk den mest sælgende nye bil i Norge. Faktisk var hele 10.8% af nyregistrede biler i Norge i marts 2014 faktisk en Tesla Model S.

Vi taler her om en bil som er godt i gang med at overhale de andre stjerner i luxus sedan kategorien. Tesla Model S solgte i USA mere end Mercedes S-klassen, mere end BMW 7 serien og mere end Audi A8 serien.

Og det er netop Model S som nu er kommet i en model som kører endnu stærkere, har to motorer (dual) og autopilot som en del af standard udstyret.  Den nye Tesla er 4 hjulstrukket, og den har en motor til både for- og baghjul. Den kan køre hele 442 km på en opladning.

Tesla

Den nye Tesla Model S er født med intelligent autopilot, som via 12 sensorer og et frontkamera ved en masse om miljøet omkring bilen. Det betyder f.eks. at den kan forhindre et baneskift på motorvejen, hvis den opdager en bil som føreren ikke har set. Den kan også selv skifte hastighed udfra den tilladte hastighed på den pågældende vej.

Læs mere om teknologi der handler på vegne af dig i artiklen om Ambient Apps.

Tesla-model-S-autopilot

Tesla siger selv at autopilot featuren ikke er tænkt som en selvkørende bil, men som en service, hvor bilen overtager nogle af de kedeligste opgaver i forbindelse med kørslen. En bil som vil kende dagens første kalenderaftale, udregner rejsetiden til dagens første destination, selv bakker ud af garagen og sørger for at bilen er dejligt opvarmet inden man sætter sig ind i den. Softwaren i den nye Tesla Model S bliver løbende opdateret, og minder os om at en bil – (den første mobile gadget) efterhånden kommer tættere og tættere på at fungere som en smartphone.

1 Svar
  • Skrotbil
    november 16, 2017

    Vi modtager alle slags biler: Personbiler, Varebiler, Skrotbiler , Skadede og defekte biler, 4×4-hjuls, Biler uden afgift, ATV’er Leasingbiler Motorcykler mv. http://www.skrotpriser.com Danmarks Højeste Skrotpræmie 2017
    FÅ ET GRATİS UFORPLİGTENDE

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *