Håndholdt og trådløs- utrolig funky støvsugning!

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Jeg hader at støvsuge! Jeg synes det er omstændigt og kedeligt og utrolig uglamourøst. Hvis det bare var noget man kunne gøre hurtigt uden en irriterende ledning og uden at støvsugeren, som man slæber tungt efter sig triller om på siden hver gang, man går over en dørtærskel og uden at skulle finde ud af at man er løbet tør for støvsugerposer. Nu har jeg fundet ud af at det kan man!

Dyson-Digital-Slim-DC62-AnimalPro-vacuum-cleaner

Jeg har nu haft nok kvalitetstid med husets nye ven til at sige at håndholdt støvsugning er da bomb! Dyson er nemlig kommet med en ultrafiks bærbar, trådløs støvsuger som faktisk suger lige så godt som en almindelig støvsuger. Oven i det fylder den så lidt at den ikke behøver sit eget skab, den har ingen ledning der skal rulles ind og ud og støvet det tømmer man bare direkte ned i skraldespanden. Lidt som et gammeldags fejebræt.

Det er en støvsuger som er lige så let at gribe som en kost. Både når man vipper sukkerskålen på gulvet eller når nullermændene i stuen har vokset sig for store. Og ikke mindst så er den meget effektiv til at få spindevæv ned fra loftet! Den vejer jo praktisk talt ikke en pind!  Det betyder rent faktisk (pun intended) at vi har et pænere hjem end vi plejer. Og at jeg sukker mindre højlydt når nogen (mig selv inkluderet) spilder salt, sukker, mel eller fiskefoder (?!).

dyson-handstaubsauger-digital-slim-dc62-animalpro-nickel-purple-10559698

Og hvad er så downsiden? Jo Dyson støvsugeren skal lades op, og det betyder at man også skal finde et sted at opbevare laderen. Og huske hvor den er! Og så tager opladningen selvfølgelig lidt tid og skal gøres relativt hyppigt.

En støvsuger er ikke den mest eftertragtede gadget, men når den faktisk gør livet nemmere og rengøring mere sjovt, så er den virkelig rar at have. Og den her ser endda lidt sci fi agtig ud, og det er altid et plus i min bog!

Vidunderet hedder Dyson Digital Slim DC62 og koster 3999 kr. i f.eks. Wupti.dk og Magasin.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty + four =

1 Comment
  • Martin
    april 30, 2014

    Jeg har også haft kig på den og lurer på det kraftigste. Pt. er det kun prisen der skræmmer

    Tak for lidt input angående ydelsen og hverdagsbrug