Når toilettet bliver digitalt

af

a

f Milos Jørgensen

Hvad du før troede kun var muligt i science fiction-film er nu virkelighed. Det her toilet er ”designet til det 21. århundredes hang til gadgets og teknologi”.

 hightecth toilet 2

De fleste tænker ikke vildt meget over det i dagligdagen, til trods for at det betyder meget for os. Men vidste du, at det kan få en opgradering? At du kan få et højteknologisk toilet, selvom du bor i lille Danmark?

Første gang, jeg hørte det, havde jeg virkelig svært ved at tage det seriøst, men den er god nok.

Geberit AquaClean er navnet på en hightech-toilet-kollektion som, ifølge producenten selv, kan meget mere end bare være ’toiletagtig’.

hightech toilet 3

Når du er ved at være færdig på det lille hus, trykker du blot på en knap, enten på selve toilettet eller på en fjernbetjening, og så ruller en lille aflang douche ud af toilettet, som vil gøre dig ren med vand, så du slipper for papir.

Toilettet har også flere indstillinger for den douche. Man kan blandt andet i luksusmodellen vælge mellem en massage-, oscillerende-, behagelig-  eller lady douche-indstilling. Ifølge deres hjemmeside er massage-douchen ”velgørende og oplivende på samme tid”, og ja, det er bare et toilet.

hightech toilet

Toilettet varmer også automatisk vandet op for dig, når den kan mærke, at du er på vej, og når du er færdig, kan du bruge den indbyggede varmlufttørrer.

Den vejledende udsalgspris på luksusmodellen er fra 34.995 kroner, og du kan se meget mere på deres hjemmeside.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *