HOVEDTELEFONERNE PASSER GODT PÅ FRISUREN
Af Leif Bomberg
Molanis Twine ligner brede hårbånd, men er i virkeligheden smarte hovedtelefoner med god lyd.
Producenter af hovedtelefoner fokuserer normalt på at skabe så god lyd som muligt – hvilket jo sådan set er fornuftigt nok.
Bærekomfort og udseende kommer som regel i anden række, og en speciel hensyntagen til brugerens frisure – det er da noget helt nyt.
Ikke desto mindre har svenske Molami lanceret disse nye brede hårbånd, der i virkeligheden er hovedtelefoner – og absolut ikke skaber kaos i lokkerne.
Højttaler-skålene på hver side af hovedet er klipset på hårbåndet, så de kan skubbes op og ned, indtil man finder den optimale bære- og lytte-komfort.
Molanis hårbånd er lavet i en blanding af silke-satin og chiffon plus lidt nappa-læder.
Twine hovedtelefonerne fås i hvid eller sort, og køberen kan vælge at få spænderne i sølv farve eller 18 karat guld.
Prisen ligger på 200 euro eller ca. 1.470 kroner…
Dorte
august 30, 2013Ikke helt så bling men samme princip kan fåes for $39.95 – så er det til gengæld svedbånd i høretelefoner. Fåes også som pandebånd til når man vil falde i søvn med musik i ørerne http://www.runphones.sleepphones.com/Headphones_for_Runners_Summer