IPAD MINI KLÆDT I LÆDER OG ULD
Af Christiane Vejlø
Bæredygtigt design, genbrugslæder, naturgummi og uld. En cocktail som smyger sig perfekt om en iPad mini.
Efter at jeg har fået mig en iPad mini bruger jeg nærmest ikke den store tablet mere. En tablet på 7″ viser sig at være helt rigtig til tasken, til møder og på ferie. For ikke at ridse den lille skærm er det nødvendigt at pakke den lidt.
Læder er altid et klassisk look og jeg kan godt lide mærket LindDNA som laver bæredygtigt design syet af danske saddelmagere. Deres Rambag er i 80% genbrugslæder og 20% naturgummi. Til iPad mini koster coveret 600 kr.