iPHONE 5 FOR DUMMIES- SKAL DU HAVE DEN?
Af Christiane Vejlø
Den nye iPhone kom til at hedde iPhone 5 og Elektronista har samlet de vigtigste ting som du skal vide om Apples lille ny. (Vil du vide mere kan du opdatere dig på vores liveblog fra launchdagen)
iPhone 5 bliver tyndere- faktisk hele 18%
iPhone 5 bliver lettere- 20% og vejer kun 112 gram nu
iPhone 5 får en større 4″ skærm som bliver mere aflang i betrækket 16:9 Der bliver plads til en hel række ekstra apps.
Bagsiden vil ikke længere være glas men nu aluminum. Som vi kender det fra iPad.
Ny A6 chips gør det hele lidt hurtigere og mere effektivt
iPhone 5 kommer i to farver. Hvid og sort
iPhone 5 kommer med den nyeste version af styresystemet iOS6
Batteritiden bliver svagt forbedret og ligger på omkring 8 timer for tale
Der kommer 3 mikrofoner på den nye iPhone5. Foran, bagpå og i bunden
Apple gør op med microsimkort og den nye iPhone 5 kommer nu med et endnu mindre nanosim
Kameraet bliver en smule forbedret. Det mest væsentlige nok at billeder taget med svagt lys bliver bedre
Der kommer et nyt, mindre ladekabel som går under navnet Lightning. Det er stadig et specifikt Apple kabel og ikke en micro USB port som alle de andre kører med.
iPhone 5 kommer til Danmark 28 september
Der kommer endelig efter 3 år nye høretelefoner med bedre ergonomisk design (som forhåbentlig ikke gør hamrende ondt i ørene.)
Dorte Lytje
september 12, 2012Oh! Jeg vidste man kunne regne med dig som Source of Facts på den nye iPhone. TAK!
Idag er en STOR dag. Jeg har ventet på den længe. Og nu venter jeg spændt på The Danish Release date ;)
Jeg har været SÅ tålmodig og god. Har holdt ud med 4’er og tilmed en 3’er, som har været lydløs siden juli, hvor den røg på gulvet.
Så Iphone 5 – come to mama!
Birgit Holm
september 12, 2012Udfordring: Jeg har et eller andet sted fået af vide at Iphone fungerer med hørespparter/teleslynge – men hvordan ??
Ann
september 13, 2012Nej… den skal jeg ikke have. Jeg er en af de få (sådan føles det), der ikke er begejstret for Appels produkter. Nej, jeg holder mig til min elskede Google telefon – Samsung Nexus S (og drømmer om Galaxy Nexus). Med den er jeg altid opdateret med det nyeste Android.
Annika
september 14, 2012Du er ikke alene ;)
timcardk
september 14, 2012Hep-Hep – Du er _langt_ fra alene
Allan
september 14, 2012Jeg er ikke begejstret. Forskellen fra min 4S til 5’eren er for lille. Men jeg er glad for, at 5’eren nu endelig er blevet annonceret, for medierne er jo gået helt amok! Jeg holder meget af Apples produkter, og har en iMac, iPhone 4S og en iPad. Men jeg synes, det er gået helt over gevind, når det står på forsiden af alle aviser og kommer i alle nyhedsudsendelser. Ingen anden producent får den samme opmærksomhed.
En ting i al denne pressedækning, som jeg dog savner er: Hvordan efterlader de nye standarder os “gamle” iPhonekunder? Ny skærmstørrelse og nyt stik må jo betyde, at vi inden længe bliver efterladt i en overgangsfase, hvor vi ikke længere kan købe udstyr med det gamle stik? Og kommer apps til at se mærkelig ud på vores “små” skærme?