JEG KAN LAVE EN BLOG TIL DIG

1 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Purunge Lukas Nielsen blev ugens store danske YouTube hit med videoen “Jeg kan lave en blog til dig”. Knægten der også står bag egen blog  tilbyder generøst at lave blogs for seerne for “ikke så mange penge”. Mange har grinet, men der må vi lige minde om, at små drenge og piger med computere og gå-på mod idag bliver til ejere af Google, Facebook, Huffington Post og Apple i morgen. Lukas kan meget vel blive den, der ler sidst.

Hold øje med Elektronista næste uge, hvor vi bringer et helt eksklusivt interview med Lukasdrengen.
Kender du et barn som på samme måde har kastet sig ud i det digitale liv som Lukas, så smid en kommentar med et link.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + 4 =

7 Comments
  • Malene
    februar 25, 2011

    Hvor er det dejligt Christiane, at du tager Lukas’ video op på denne måde! Jeg var selv ved at blive lidt småvranten over de mange kommentarer på Twitter, som grinede af Lukas. Jeg er nemlig helt enig med dig – om meget få år skal han ud på arbejdsmarkedet, og med den hårde læretid han er ved at sætte sig selv igennem, så bliver han knivskarp når han bliver større. Jeg sad selv og baksede med Frontpage Express og Geocities websites da jeg var 12 år – dengang var der bare ikke et medie som Twitter til at grine af mine sproglige formuleringer.

    Derudover skal man sgu’ette grine af unge som har modet til at oprette en forretning, som kan lave ærlig, direkte kommunikation med kunden og styre sit eget website. Det er mere end hvad de fleste store, etablerede firmaer kan, som har adskillige “social medie konsulenter” på lønningslisten.

    Så: lad være med at gøre grin med måden han taler på, og se i stedet på hvad han kan og gør!

  • emme
    februar 25, 2011

    Uanset hvad, så skal den unge Lukas nok komme til at sælge sand i Sahara en skønne dag

  • Dennis
    februar 25, 2011

    Jeg synes han er en lille chef. En skam så mange smålige mennesker sviner ham til på YouTube.

  • Ask Hybel
    februar 25, 2011

    Det sjove ved det første indlæg var ærligheden – “jeg kan lave noget der ser herre-godt-ud og noget der ser okey-ud, det kommer an på hvor lang tid jeg skal bruge på det”. Når man arbejder i webbranchen, er det jo i den grad hovedet på sømmet!

    Hans videosvar på mediestormen, er til gengæld af lidt anden karakter – igen ærlig, men der bliver sat et par ting på plads. Det afgiver bare mega respekt. Så ja, han skal nok blive til noget.

    Modsvar på mediestormen: http://www.youtube.com/watch?v=EPbQDqorWkw

  • Søren Hugger Møller
    februar 25, 2011

    Nu har YouTube-kommentarer jo aldrig været noget man har skullet tildele den store betydning. IQ-niveauet er vist kendt for at bryde skalaen i negativ retning ret så ofte.

    Jeg skal gerne indrømme at jeg var en af dem der fik sig et godt grin. Det er altså morsomt og tak for det, det har vi sgu også brug for :). Ellers er jeg såmænd også enig i de betragtninger der ellers er givet til kende her og jeg ser frem til interviewet, det skal nok blive spændende :).

  • WilliamJansen
    februar 25, 2011

    Det der med sociale medier kan man lære nemt, og Lukas skal nok komme efter det en dag.

    Initiativ, gå-på-mod etc. er noget, som er blevet uretfærdigt fordelt fra livets begyndelse. Lukas har fået det i spandevis.

    Godt gået, Lukas.

  • Karin Høgh
    februar 27, 2011

    Lukas er nok den yngste af de drenge, jeg kender, som først bruger de sociale medier til at chatte med sine venner, men som pludselig oplever, at det er mere medier end socialt.

    Hvor kunne det være godt, hvis du Christiane, kunne opspore nogle piger også. Helt ærligt tror jeg, at det er i Lukas alder, at de første iværksætterfrø skal gødes og spires.

    Er der også nogle piger på linjen…?