Så blev det endelig 2016, og det bliver et fantastisk år, hvis du er til spil. Vi starter året med kæmpe robotter, zombie-nazister og drømmen om at svæve mellem skyerne.
Tæsk dinosauere med kæmpe robotter
(Xenoblade Chronicles X fås til Wii U)
Xenoblade Chronicles X er gigantisk. Det er et fænomenalt gigantisk spil. De arealer du har til rådighed, når du løber rundt på den uudforskede planet Mira, som en del af rumkolonien New Los Angeles, er næsten umuligt store. Og det er ikke bare størrelsen af områderne, du udforsker, som er imponerende. Det er også alt det, der gemmer sig i områderne. De er propfyld med dyr, som du selvfølgelig kan slå ihjel. Men det er også en fryd i sig selv at udforske verden omkring én, og glemme lidt om de mange opgaver i spillet og bare bevæge sig rundt på må og få.
For Xenoblade Chronicles X er ikke bare virtuel turisme. Der er også et hav af missioner at gå på. Alle i New L.A. skal hjælpes med et eller andet. Uanset om det er den lokale slagter, der vil prøve noget kød fra de nye dyrearter, eller militæret der har brug for hjælp til at etablere baser rundt omkring planeten. Der er et hav af opgaver i spillet, og det bliver endnu vildere, når du kommer dybere ind i spillet, hvor du bl.a. får adgang til en gigantisk robot, du kan rejse rundt i. Pludselig kan du krydse enorme distancer, og store dele af spillets verden bliver tilgængelig inden for en få øjeblikke.
Udforskning af spillets verden fylder en stor del af Xenoblade Chronicles X, mens en anden stor del er kampene mod alskens rumvæsner, som du støder på. Spillet er en moderne fortolkning af klassiske turbaserede rollespil, hvor man normalt har stået fuldkommen stille og skiftes til at angribe hinanden. I Xenoblade Chronicles X er det langt mere dynamisk, når du kæmper mod fjender. Du kan løbe rundt på må og få, bestemme hvornår du og dine kammerater skal angribe og endda bestemme, at enkelte personer skal tage alt opmærksomheden fra fjenderne, imens resten af holdet går til angreb.
Kampsystemet i Xenoblade Chronicles X kan de første par timer virke meget uoverskueligt. Specielt fordi spillet ikke kommunikerer de mange elementer, det består af særlig godt, men bliver du hængende gemmer der sig et utroligt tilfredsstillende og strategisk system bag de mange ikoner på skærmen. Generelt er den filosofi meget slående for Xenoblade Chronicles X. Det er et gigantisk spil, der er overvældende, skræmmende og til tider ikke til at gennemskue. Men investerer du den nødvendige tid i spillet, så gemmer der sig et utroligt tilfredsstillende og fascinerende spil i dets gigantiske verden.
Elektronista anbefaler til:
– Dig der vil have et gigantisk spil, som du kan investere 100+ timer i.
—
Sæt ild til nazi-zombier
(Wolfenstein: The Old Blood fås til PC, Playstation 4 og Xbox One)
En af de mest positive overraskelser i 2014 var lanceringen af et sprit nyt Wolfenstein spil, der løftede den klassiske serie til helt nye højder. Efter udgivelsen af 2014’s Wolfenstein: The New Order blev mødt af kommerciel og kritisk succes, har folkene bag spillet skabt en selvstændig lille ekstra udvidelse til spillet med titlen The Old Blood.
I The Old Blood spiller du som helten fra 2014-spillet, men du oplever begivenhederne, der følger op til begyndelsen af storebror-spillet. Og ligesom i alle andre Wolfenstein-spil, skal der skydes nazister og gerne på en overdreven facon. The Old Blood deler samme struktur, stil og charme som det oprindelige Wolfenstein-spil. Det føles til tider som et spil produceret af Quintin Tarentino med dets stilsikre præsentation, lækre omgivelser og et persongalleri, der er veldefineret, og skævt, og selv skurkene er mere fascinerende end i det gennemsnitlige spil.
The Old Blood er inddelt i to sektioner. Den ene handler om at snige dig igennem det famøse Castle Wolfenstein, undgå gigantiske robothunde og ende i voldsomme konfrontationer mod nazisterne, imens du prøver på at redde en af dine soldaterkammerater. Det er klassisk Wolfenstein med et mix af hårdtslående og voldsom action, og muligheden for at snige dig rundt uden at blive set, hvis det er, hvad du ønsker.
I den anden halvdel af spillet bliver du sluppet løs i en lille bjerglandsby, som er ved at blive overrendt af zombier og andre okkulte skabninger. Her får spillet en helt anden karakter, hvor fjenderne i sig selv ikke er skræmmende, men det er i stedet antallet af dem, som udgør truslen. Spillet svinger mellem de to stilarter og giver dig rig mulighed for at være snu og snedig, eller blæse knoppen af alt, hvad du ser.
Selvom du ikke har spillet forrige års Wolfenstein, kan du sagtens hoppe ind i The Old Blood og have det sjovt uden problemer. Spillet er en helt separat historie, og persongalleriet er dybt og varieret nok til at tilfredsstille de fleste, også dem som ikke tidligere har været i skoene på William Blazkowicz
Hvis du var helt forelsket i 2014’s Wolfenstein, finder du et lille seks timers spil i The Old Blood, som ikke bare kan tilfredsstille fans af Wolfenstein, men også dem, der elsker action. Leder du efter et actionbrag til 150kr, så er Wolfenstein: The Old Blood det helt oplagte valg. Har du aldrig stiftet bekendtskab med Wolfenstein, og vil du opleve en alternativ udgave af 2. Verdenskrig bør du ikke tøve med at samle både The Old Blood og 2014’s Wolfeinstein: The New Order op. Du bliver ikke skuffet.
Elektronista anbefaler til:
– Fans af Wolfenstein og dig der jagter sublim underholdning for få penge
—
Luftens Helte anno 2016
(World of Warplanes fås til PC)
Det vigtigste som World of Warplanes gør er, at det skaber den helt rigtige intense følelse af at suse gennem luften, jagte en modstander og efter fem minutters manøvren gennem luften endelig at have modstanderen på kornet og trykke på aftrækkeren. Det er vanvittigt tilfredsstillende!
Det er knap så intenst at jagte militærbaser og skibe tættere på jorden, men det opvejes af de intense luftkampe, du kan få, når du flyver i store eskadrilier, hvor det er 12 mod 12 oppe i luften. Især når følelsen af at styre et fly i World of Warplanes, er præcis som du ville ønske det var. Det er intenst at jagte modstanderen, og det er hæsblæsende som få spil er det, at forsøge at ryste en fjende af sig ved at lave drabelige manøvre alt, alt for tæt på jorden. Det er som taget ud af de bedste actionfilm, når man flyver hen over en krig, hvor skibene bombarderer hinanden med skud, fly flyver hen over eksplosionerne, og alle prøver at udrydde hinanden på samme tid.
World of Warplanes er ikke et spil for alle. Det befinder sig et sted midt imellem hardcore simulation af den virkelige verden og mere lettilgængelig action, hvor det mere handler om at sørge for, at flyet vender i den rigtige retning, når du trykker på aftrækkeren. Det er en blanding, der er perfekt, hvis idéen om at leve Top Gun-fantasien helt ud, men hvis du jagter en virkelighedstro simulation, så finder du den ikke i World of Warplanes.
Til gengæld er det super sjovt, og det tager ti minutter at få styr på kontrollen af dit fly. Men så snart du går i krig mod andre online, så viser spillet sit sande jeg, hvor det gælder lige så meget om at angribe fjenden, som at assistere de andre i din gruppe, når de bliver overmandet af fjenden. De fleste runder i World of Warplanes tager ikke mere end ti minutter at spille, og det gør, at det er rigtig hurtigt at hoppe igennem en håndfuld af kampe på en halv time og få noget meningsfyldt ud af spillet uden at investere flere timer.
World of Warplanes er et “Free to play”-spil og er gratis at spille. Du får ved starten udleveret ét gratis fly og kan ved at spille nok gange optjene point til at købe flere fly. Disse fly kan også købes med rigtige penge, men det er muligt at få en masse underholdning ud af spillet ganske gratis. Så længe du indstiller dig på at have et basisfly og basisudstyr til flyet.
Elektronista anbefaler til:
– Dig der altid har drømt om at flyve oppe mellem skyerne og skyde alle andre ned
Del dine tanker?