KVINDETABLET TIL BLONDINERNE

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Lyserød kvindetablet med graviditets- yoga- og opskriftsapps. Fordi vi jo ikke går op i andet end mad og babyer og i øvrigt ikke selv kan finde ud af at downloade en app. 

ePad Femme

Ikke nok med at erhvervsavisen Børsen i dag har brugt overskriften “Blondinen på besøg i minen” om vores statsministers besøg i sydafrikansk mine. Det blev så også dagen, hvor jeg blev opmærksom på en ny tablet som proppet med præinstallerede opskrifts- yoga- og shoppeapps og indpakket i en skinnende lyserød skal selvfølgelig skal sælges til blanke kvinder, der som vi jo ved (blandt andet fra Børsens overskrift) kan reduceres til dåser, som kun går op i mad, hår og zjopping!

Teknologi kan vi kvinder ifølge producenten åbenbart ikke rigtig finde ud af, og skal vi overhovedet beskæftige os med det, ja så skal vi da lige lokkes med lidt candyfloss farve. Så strømmer vi til som myrer i en sukkerskål. Det siger sig selv!

Kvindetablet’en hedder ePad Femme og firmet bag (Eurostar Group) kalder den “the first tablet specifically for the ladies”. Eurostar Groups vice president of marketing forsikrede med et statement til Jerusalem Post læseren om at selv de helt dumme af os kvinder kan være med…“makes a perfect gadget for a woman who might find difficulties in terms of downloading these applications and it is a quick reference.”

Epad Femme rædslen blev først introduceret i oktober, men fik så et ordentligt marketing boost i februar. For selvfølgelig er en lyserød tablet til idioter en perfekt Valentines gave.

Tøsetablet’en bliver primært solgt i Saudi Arabien og United Arab Emirates, hvor flere kvinder end mænd bliver uddannet fra universiteterne.

Hvad synes du? Føler du dig smask i målgruppen for en iPad Femme eller vil du hellere vælge unisex teknologi?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 1 =

8 Comments
  • Kirsten
    marts 11, 2013

    Der er mange gode grunde til at jeg læser bloggen, men indlæg som dette ville faktisk være grund nok i sig selv! For helt ærligt, hvor har du dog ret og hvor er det dog til at brække sig over, at der stadig er firmaer, som tror, at kvinder kun vil have lyserøde ting, som ikke kræver hjerneaktivitet. Bræk!

  • Louise FB
    marts 11, 2013

    Ja sådan kan man jo også få gratis omtale. Bad rep is better than no rep. Jeg ville personligt aldrig falde for dimsen. Min 4årige datter ville helt sikkert knuselske den. Men sådan er vi jo så forskellige. Kan man ikke installere en app så kunne det være man bare skulle ha’ sig en notesbog…

  • Anne Mette
    marts 11, 2013

    Ind i mellem er det virkeligt rart at man(d) ikke er blondine. Udover denne platte kommentar har jeg vist ikke så meget at tilføje – hverken om Børsen eller om den lyserøde tablet… Din artikel om Line derimod, thumbs up. Når det nu ikke blev dig…..

  • Kristine
    marts 15, 2013

    Det bliver spændende at følge om ‘målgruppen’ holder for Eurostar Group.. tsk, tsk.. Bad rep indeed.

  • Karin
    marts 15, 2013

    Jeg bliver helt harm. Det er i den grad et produkt, der taler ned til kvinder og placerer den moderne kvinde i et univers, hvor størrelsen på tøj og parfumer åbenbart overskygger alt andet. Ikke noget for mig!

  • Hanni Hjortsbjerg
    marts 15, 2013

    Shame on them!!! Men de er desværre langt fra de første. BIC forsøgte fornylig at lancere en række pink og lilla penne under navnet BIC for Her. Stuntet blev taget under kærlig behandling af Ellen DeGeneres, (http://www.youtube.com/watch?v=eCyw3prIWhc), og de har vist siden trukket serien tilbage i skamfuld tavshed. Det værste er sådan set, at de der marketingdimser, der har ansvaret for lanceringen af produkterne, næsten altid er kvinder!

  • Hanni Hjortsbjerg
    marts 15, 2013

    Må så for den universelle ordens skyld også lige tilføje, at side bar’en her på siden, måske nok, hvis man er ond i sulet, kan medvirke til holdningen. Jeg mener: Barbie, café latte og designertøj…….. ;-) God weekend.

  • Karin
    marts 19, 2013

    Haha – ja, det er ikke helt løgn ;-)