Lenovos runde flash giver bedre selfies

1 Min læsning

Af Leif Bomberg

Den smarte Vibe Xtension Selfie Flash passer til alle Android-telefoner.

lenovo flash 1

Gode selfies kan være lige så svære at skyde som andre fotos. Især, hvis lysforholdene ikke er optimale – og det er de sjældent, når man lige skal have taget et snapshot sammen med vennerne, kæresten eller af sig selv foran en seværdighed.

Lenovo, som de fleste kender fra laptops, kan meget vel have det rigtige hjælpemiddel til at tage bedre selfies.

Den lille pind med ringen på er en praktisk flash, der ikke kun kan bruges på Lenovos egne smartphones, men på alle Androidmobiler. De skal blot have den medfølgende app installeret.

lenovo flash 2

Blitzen placeres i telefonens audiostik, hvorfra den synkroniserer perfekt med kameraets lukker. Resultatet skulle være selfies, der er langt bedre belyste end med mobilens egen flash.

Lenovos Vibe Xtension Selfie Flash er forsynet med ni hvide LED lamper i en ring, der skaber et jævnt og diffust lys i en radius på en meter fra den smartphone, hvor blitzen er monteret.

Man kan tage op til 100 selfies med flashen i aktion, inden den skal oplades igen. Prisen på den cirkelrunde selfie-forbedrer er 29 USD – ca. 180 kroner….

http://shop.lenovo.com/us/en/ces2015/#index.html?0=4

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × four =

No Comments Yet.