Elektronista på Radio24Syv

2 Min læsning

Godt nyt til alle elektronista’er. Danmark får et nyt radioprogram om digital kultur. Programmet kommer til at ligge på den nye Radio 24syv og Elektronista redaktør Christiane Vejlø springer ud som vært. 

Radioprogrammet, som også kommer til at hedde Elektronista, bliver sendt om søndagen fra 17- 18. I hvert program vil Christiane have gæster i studiet til en snak om nyheder, sladder og hits og flops i den digitale verden.

“Jeg er helt vild spændt på at komme igang med programmet. Jeg har længe leget med idéen om Elektronista på lyd. Derfor havde jeg også allerede gjort mig en masse tanker, da Mads Brügger og Michael Bertelsen tog fat i mig,” fortæller Christiane Vejlø.

Programmet Elektronista kommer til at vare en time og i hvert program vil Christiane invitere et snakkepanel i studiet til at drøfte dagens emner.

“Det er fuldstændig oplagt, at en spritny og anderledes tænkende radiokanal som Radio 24syv tager det digital liv alvorligt og skaber plads til et program om digital kultur. Det er også meget motiverende at fornemme, at der er plads til at prøve ting af, eksperimentere og også til at træde ved siden af undervejs i processen” fortæller Christiane.

Om programmet stemning siger hun

“Jeg vil gerne have, at 24syv Elektronista kommer til at skabe et rum, man som lytter har lyst til at være i. Et sted med plads til alle, der interesserer sig for det digitale liv, uden nødvendigvis at være særlig nørdet anlagt. Vi skal snakke om oplevelser og muligheder- de tekniske detaljer er mindre relevante i det her program”. 

Elektronista bliver et meget udadvendt program, hvor lytterne får mulighed for at være med til at bidrage med indhold gennem de sociale platforme som Facebook og Twitter, men også via f.eks. små video- og taleklip indsendt til redaktionen. Det første Elektronista radioprogram går i luften søndag den 6. november 2011 kl. 17. Elektronista er det eneste program på Radio 24syv, som har fået gennemtrumfet at udkomme som podcast fra starten.

Du kan følge Elektronista radioprogrammet på Facebook og inden længe også på Twitter.

Hvad kunne du godt tænke dig at høre i et radioprogram om digital kultur?

Lyt til Elektronista #1

Tilføjelse: Nu kan du lytte til det første Elektronista radioprogram om Iphone 4S, Spotify, hygiejne og gadgets!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 − 1 =

4 Comments
  • Sperling
    oktober 21, 2011

    Fremragende og vigtigt, at programmet bliver podcastet fra startet. Sejt!

  • Louise F
    oktober 21, 2011

    Manglede da også bare at et program om digital kultur blev podcastet fra dag 1! Godt gået. Glæder mig til at høre med.

  • Lykke Rix
    oktober 23, 2011

    Godt gået Christiane, glæder mig til at lytte med. Du gør det bragende godt, keep going:)

  • Steen
    oktober 30, 2011

    Glæder mig til at høre podcasten. Bliver det fra samme feed som den julepodcast fra sidste år?
    Det ville være eminent hvis du engang hev din mand med i studiet…