Microsoft Surface 2 er på vej

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Stærkere, hurtigere, tyndere og lettere – det skal sælge den nye generation af Microsofts Surface tablets.

surfacex2

Det er ikke mere end et halvt år siden, Microsoft sidst læssede Surface og Surface pro tablet-pc’er af i de danske butikker. Mon ikke der stadig står nogle paller rundt omkring med eksemplarer der endnu ikke er blevet solgt, for begejstringen for maskinen har ikke rigtig været til at tage og føle på.

Om det ændrer sig med denne generation er tvivlsom, men Microsoft har i hvert fald gjort sit for at spice blandt andet batteritid og skærmopløsning og skærmopløsningen op. Derudover kommer de også med en masse nyt tilbehør, herunder nye, tyndere udgaver af de velkendte covers med indbygget tastatur samt et Power Cover, der giver ekstra batteritid.

tocuh cover til surface 2

Især Surface Pro 2 må siges at være noget af en af tablet-pc med tryk på pc. Den kan fås med 8 GB ram og en Intel Core i5 processer, hvilket man også vil kunne finde i en hvilken som helst bærbar computer. Og især Surface Pro er tiltænkt fuldstændig at kunne erstatte en computer, da den kommer med fuldt Windows 8,1 pro – så kan du både hente apps og installere programmer.

Den mindre pc-agtige udgave er Surface 2, der kommer med Windows RT. Maskinen er ikke lige så kraftfuld som pro-udgaven og kan kun køre apps, men det de har puttet indeni er bestemt ikke noget man skal kimse af.

En forhåbentlig forbedring er den kickstand, som er støtten der sidder bagpå, der nu kan bruges i to vinkler og ikke bare en enkelt som første generation. Jeg har i hvert fald en forventing om, at det nye støtteben gør den mere egnet til at sidde med på låret – som med en rigtig laptop.

Hvordan de to maskiner kommer til at præstere i virkeligheden, må tiden vise. Hvis du gerne vil have fingrene i en af de nye maskiner, kan du allerede nu forudbestille den flere steder eller være klar foran en forhandler når de bliver sat til salg i Danmark den 22. oktober.

Priser:

  • Surface 2, 32 GB: 3.399,- kroner
  • Surface 2, 64 GB: 4.199,- kroner
  • Surface Pro 2, 64 GB (4 GB RAM): 6.999,- kroner
  • Surface Pro 2, 128 GB (4 GB RAM): 7.799,- kroner
  • Surface Pro 2, 265 GB (8 GB RAM): 10.099,- kroner
  • Surface Pro 2, 512 GB (8GB RAM): 14.099,- kroner (NB: Introduceres i Danmark senere)

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 + eighteen =

No Comments Yet.