ENDELIG KOM DEN NYE IPAD 3 – OG NYT APPLE TV

2 Min læsning

Af Clara Mai Kunstmann, @claramai

Rygterne har floreret længe, men i går aftes blev det endelig en realitet, da Tim Cook fra Apple præsenterede den nye iPad 3. På blandt andet YouTube er der de sidste måneder blevet uploadet adskillige hjemmelavede videoer med bud på, hvad den nye iPad ville være for en størrelse, men nu behøver vi altså ikke gætte os frem længere.

Den nye iPad 3 blev præsenteret af Tim Cook i går

Rygterne holdt ikke helt stik

Et af rygterne om den nye iPad gik blandt på, at den ville blive en del tykkere og tungere, netop fordi man forventede et teknoligisk spring. Det skabte også en del bekymring for, at om 3’eren i virkeligheden ville nærme sig 1’eren i både design og vægtklasse, men det kunne Tim Cook, CEO hos Apple, så heldigvis tilbagevise i går.

Designet ligger umiddelbart tæt op af 2’erens design, dog er den lidt tykkere – mere præcist 9,4 millimeter – vejer en lille smule mere. Derudover har Apple forbedret  kameraet til  et iSight 5 megapixel med autofokus og højtopløselig videofunktion (1080p). Og ret vigtigt, så har iPad 3 nu også en mikrofon, og derfor kan man nu også bruge den nye stemmestyrende fukntion, dog ikke på dansk.

Hvad kan den så?

Den nye iPad 3 har fået nogle væsentlige forbedringer på den tekniske – og dermed også visuelle og brugermæssige – side. Det vigtigste for brugeren er nok, at skærmopløsningen er blevet markant bedre. Skærmen er blevet forbedret med en opløsning på 2048 x 1536 mod ipad 2’s 1024 x 768 pixels. Det svarer til 3,1 mill pixels, og vi har aldrig før set så god en opløsning på en bærbar enhed.

Derudover har iPad 3 en A5X-processor og quad-core grafikkort, som også betyder en del for den visuelle oplevelse. Batteritiden er den samme som på 2’eren – 10 timer, og 9 timer, hvis den bruges til at surfe på nettet. Og her taler vi vel og mærke på det kommende 4G-net, som der er god grund til at glæde sig til.

 

Hvornår kommer den – og til hvilken pris?

iPad 3 kommer til at koste det samme som 2’eren, hvilket betyder, at den dyreste model med 4G-adgang og 64 GB harddisk koster 829 dollar altså ca. 4700 kr. Hvis du ikke kan vente med at få fingre i den, så kan det være en rigtig god idé at forudbestille, hvis ikke du allerede har gjort det. iPad 3 rammer de danske butikker den 23. marts.

Tim Cook fra Apple præsenterede i øvrigt også nyt Apple TV, som blandt andet har optimeret opløsningen. Ligesom forgængeren koster den 99 dollars i USA.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 + two =

1 Comment
  • Lars Sommer
    marts 15, 2012

    Prismæssigt skal det måske lige nævnes at den holder samme pris prisstruktur, som iPad 2.

    Uden mobilnetværk (3G):
    – 16gb – 3.699,-
    – 32gb – 4.399,-
    – 64gb – 5.099,-

    Med mobilnetværk (3G):
    – 16gb – 4.599,-
    – 32gb – 5.299,-
    – 64gb – 5.999,-

    Jeg mener det var sådan priserne er på iPad2, der kan være en svipser.