Kunst og lækker lyd i ét

2 Min læsning

Soundwall er en trådløs højttaler. En stor flade med påtrykt kunstværk. Der er ikke tale om en skjult højttaler med en plade udenpå. Hele fladen er en stor højttaler, lavet i hånden og med original kunst printet på forsiden.

Det fede er, at Soundwall tager både kunst og musik alvorligt. Tjek videoerne under Projects og der er både gallerioptagelser, dansende kunstnere og action-malende komponister. Ingen brølende kronhjorte eller banaliteter, men en holdning til kunst og kombinationer af kunstarter.

Mange af kunstnerne kommer fra musikverdenen og er musikere eller DJs. De har naturligvis et helt specielt forhold til sammenhængen mellem lyd og værker. Se for eksempel videoen med CGN Collective eller Bisco.

Mange af kunstnerne har lavet en lydside til deres værker. Det kan være musik og tale, men også blot lyde, som passer til værket. Tanken er, at forbinde kunst og oplevelse af kunst på en måde, der giver oplevelsen flere dimensioner.

2016_soundwall_Spaceman

Soundwall er lavet i aluminium og fås i faste størrelser fra 24×24 tommer til 36×48 tommer. Har du særlige ønsker til størrelsen, så kan du selvfølgelig betale dig fra det.

Du kan streame fra Spotify, iTunes, Pandora, Focus@will, og alt hvad der ligger på din telefon eller computer. Du kan skrue op og ned med stemmestyring. Og så selvfølgelig via den musik-app, du i forvejen bruger på dit device.

Soundwall har sin egen app til iOS og Android. Det er også her du får adgang til kunstnernes lydspor. Det er ikke alle Soundwall-kunstværker, der har et lydspor, så hvis du er særligt interesseret i denne feature, så tjek efter inden du køber.

Har du allerede Sonos, kan du forbinde den til Soundwall med et minijack-kabel.

Helt billig er Soundwall ikke. Priserne ligger fra $899 til $19.000. Det dyreste er en limited edition med et Roberto Rabanne-foto af Prince fra Purple Rain-perioden.

Har du et helt fantastisk billede, du selv har lavet eller taget, så kan du få lavet en Soundwall med det på. Tjek specifikationerne, så kvaliteten er god nok til at blive blæst op i den rigtige størrelse.

Soundwall er en lækker kombination af visuel kunst og trådløs højttaler. Man kan godt mærke, at bagmændene har en fod i både tech- og kunstverdenen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − eleven =

No Comments Yet.