PHILIPPE STARCK TRÅDLØSE HØRETELEFONER
Af Christiane Vejlø
Philippe Starck er især kendt for sit møbeldesign, men nu står han bag et par lækre bluetooth høretelefoner fra Parrot.
Det er ikke første gang Starck arbejder sammen med Parrot. Vi har tidligere skrevet om de lækre Zikmu højtalere her på siden. Det nye headset fra Starck hedder Zik og det er ganske trådløst. Via bluetooth parrer du headsettet med dit foretrukne device.
ZIK betjenes via et touch-panel, der sidder på overfladen af højre høretelefon. Når brugeren bevæger hånden vertikalt forbi panelet, justeres lydstyrken, og når hånden bevæges horisontalt over panelet, skifter brugeren sangnumrene frem eller tilbage.
Og ZIK høretelefonerne har endnu et “smart” element indbygget. De er nemlig i stand til automatisk at sætte musikken på pause, når de tages af hovedet. Ret handy hvis man lige skal tage telefonen.
En anden ret interessant feature er “Parrot Concert Hall”, hvor brugeren vil høre musikken foran sig ligesom til en koncert, og ikke fra siden som det normalt ellers er tilfældet med høretelefoner.
Ligesom alle Parrots andre produkter passer ZIK med alle mobiltelefoner på markedet, og de kan afspille musik fra et stort antal kilder. De kommer i 2012 men prisen er endnu ikke offentliggjort.
Carina
januar 17, 2012Nice! Lækkert design, men gruer lidt for prisen..
Steen
januar 18, 2012Trådløse bøffer til ørerne lyder da tiltalende, men leverer Bluetooth virkelig en ordentlig lydkvalitet?
Tommy
februar 29, 2012Jeg har et trådløs Nokia bluetooth headset (BH-505, in-ear) der giver ca 18 gange bedre lyd end de standard iphone der medfølger (det siger måske heller ikke så meget…) og rækkevidden er ganske fin. Kan have mobilen i stuen og gå ud i køkkenet uden at musikken/samtalen stratter eller stopper.
Jeg ville hvert fald ikke være bange for det – slet ikke hvis du dyrker motion!
Tommy
februar 29, 2012p.s. hvis du har iphone er det ikke alt der virker…
(deres bullshit med ikke at være kompatibelt med hvad alle de andre er, pisser mig sgu lidt af + de skal gøre noget seriøst ved det visuelle OS før jeg bliver når i5 kommer – det har i for lang tid lignet noget fra 2007)
Henrik
april 14, 2012Hvor tunge er de?
Skal ma tage dem af for at sætte musiken på pause
Hvordan holder de justeringen når man tage dem af og på
Og vejledende pris please.
Offtopic
Hvad med at skrive en artikel om bluetooth headsets med mic. eller noice cancellation headsets der er mange som sidder i store kontore med meget støj.
christiane
april 14, 2012Hej Henrik
Vi har desværre ikke haft mulighed for at teste dem så jeg kan ikke give mere Info end vi fik med i artiklen. Der foreligger vist heller ikke pris endnu. Har du prøvet Google?
Bedste hilsner
Christiane