Sådan kan en moderne ghettoblaster se ud

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Auris Zwing kan streame musik trådløst. Via et stort display kan man se videoer og spille spil, samtidig med at man lader den nyeste musik banke ud ad højttalerne.

auris 1 ny

Ghettoblastere har ikke været cool i 20 år.

Nogle har dem stadig, men man ser ikke længere teenagere gå rundt og danse i gaderne med højttalerne for fuld udblæsning på skulderen. I dag er musikken sikkert lige så høj, men gemt bag velvoksne hovedtelefoner og streamet lyd fra mobiltelefonen.

Måske ghettoblasteren – eller ”boomboxen” som amerikanerne kalder dem – står foran en optur.

I hvert fald gør Auris en respektabel indsats med sin Zwing ghettoblaster, der indeholder masser af ny teknologi – og kommer i et moderne design.

Zwing kører med Androidstyresystem og har et stort display a la en tablet til at betjene de mange funktioner.

auris 3

Selvfølgelig har ghettoblasteren både trådløst Bluetooth og Wi-Fi, så man kan hente musik ned direkte fra internettet eller via en smartphone.

Den store forskel fra tidligere tiders blastere er, at man ikke skal nøjes med musik. Den store skærm på forsiden kan også bruges til at se YouTubevideoer, web-tv eller til at streame film fra Netflix. Tilmed kan blasteren stilles på højkant, og displayet vender med automatisk.

Dertil kommer, at man kan udstyre musikmaskinen med alle mulige Androidspil og apps som f.eks. Skype og Spotify.

Auris Zwing har et stort 5.000 mAh batteri indbygget og  fås i polarhvid, jupiterrød og cosmos-sort. Ved forudbestilling ligger prisen på 269 USD eller ca. 1.850 kroner.    .

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen − 3 =

1 Comment
  • Jan Fisker
    juni 26, 2015

    Men hvad med lyden?