Den nye coronaapp- derfor blev den bedre end den norske

2 Min læsning

Nu kan du gå ind i din appstore og downloade app’en SmitteStop og hjælpe med at stoppe smittekæder.

Regeringen har nu lanceret smittesporingsapp’en SmitteStop. Jeg har i den forbindelse repræsenteret dataetisk råd i det nedsatte Advisory Board.

Den første præsentation af app’en lænede sig meget op af den norske model, og arbejdede med central opbevaring af brugernes data på servere myndighederne kunne have adgang til. Den norske app kom hurtigere ud end den danske, men brugerens privatliv var nedprioriteret og det hele gik nok lidt for stærkt. Nu er den norske app trukket tilbage.

I den danske proces lykkedes det i et samarbejde mellem advisory boardet myndighederne og udvikleren Netcompany, at rykke app’en fra den problematiske centrale opbevaring, således at myndighederne nu IKKE har adgang til brugernes data. Og hele processen er anonym. Ingen ved hvor brugeren er eller hvem, de møder. Men har du været i nærheden af en registreret smittet (som selv har meldt sig i app’en), så får du et varsel og kan tage forhåndsregler. Det kan diskuteres, hvorvidt en sådan app overhovedet er nødvendig, og det i fremtiden ville kunne være muligt at komme uden om Apple og Google til den tekniske løsning. Men processen har været rigtig fin, og jeg vil i den grad anbefale myndighederne i højere grad at inddrage uvildige, eksterne eksperter med fokus på dataetik i udvikling af fremtidige IT projekter.

Læs anbefalingerne fra dataetisk råd her.

Læs mere om smittestop her.

Lyt til Qogco podcasten, hvor jeg taler med Henrik Qvortrup om, hvorfor det er vigtigt at tænke sig godt om inden man lancerer IT projekter. Især i en krisetid.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen − 6 =

No Comments Yet.