Det Elon sagde til mig,,, og lidt om hvorfor han har købt twitter

af

Husk at abonnenter på Elektronista Insider nyhedsbrevet får alle Elektronista analyser, ebøger, podcasts og andet content til gratis og først. Hop med her.

Hvad er det med ham Elon Musk? Sådan har det lydt i røret hele ugen, når danske medier ringede for at blive klogere på verdens rigeste (og måske mærkeligste mand). Grundlægger af Tesla, SpaceX, Starlink, Neuralink og The Boring Company har købt Twitter. Men hvorfor spørger mange? Jeg har selv mødt Musk, da han besøgte Danmark. Læs nederst hvordan det gik. 

Hvis du følger mig på instagram, så har du måske allerede set mine 10+1 (fun) facts om manden der er rigere end nogen, men samtidig opfører sig som en utilregnelig joker. 

Twitterkøbet har ikke umiddelbart en forbindelse til hverken elbiler eller rumrejser. 44 millarder dollars er utrolig (UTROLIG) mange penge, og Tesla investorer frygter, at Musk skal sælge ud af egne Tesla aktier for at dække købet af Twitmaskinen. Det har allerede skadet aktien. 

Men hvad vil Musk med Twitter? En pengemaskine er det nemlig ikke ligefrem. Alle fra Wallstreet Journal til DR forsøger at gøre sig kloge på millardærens motiver. Men det jeg gentager igen og igen er, at det kan man ligeså godt opgive. 

Det mest kendetegnende ved Elon Musk er at han er utilregnelig og ofte politisk ukorrekt. Han virker til tider komplet ligeglad med aktiekurser, penge og social anerkendelse. Han kaldte en redningsarbejde i thailand for pædofil, han foreslog twitter skulle omdøbes til titter (bryster) og har netop tweetet at man kan miste sin rejsning (boner) af at se på Bill Gates. Han har røget hash i studiet med Joe Rogan og melder ofte bizarre ting ud på netop Twitter. Vi kan simpelthen ikke sammenligne Musk med nogen som helst anden erhvervsprofil. Det skulle da lige være Trump. Men selv Trump er mere forudsigelig.

En af de ting Musk selv peger på, når det gælder interessen for Twitter, er at han er selverklæret ytringsfrihedsfundamentalist. Vi kan dermed forvente, at det på hans Twitter nok er slut med moderering af ekstreme stemmer. Det er det amerikanske højre rigtig glade for. Venstrefløjen er bekymret. Betyder den fulde frihed, at Twitter bliver så grimt et sted at være, at ingen moderate stemmer orker at deltage? Betyder ekstrem ytringsfrihed så i praksis alligevel begrænsning af ytringsfrihed for nogen?
Der er måske ligeså mange holdninger, som der er folk på Twitter. Men jeg lovede 10 fun facts (og ikke særlig fun facts) om Elon Musk. De kommer her. (Husk også at følge med på Insta). 
1. Musk er verdens rigeste mand
2. Musk står bag Tesla, Spacex, Neuralink og The Boring Company (ja de borer)
3. Musk er uforudsigelig og følger hverken gængse økonomiske eller sociale regler
4. Musk er nok vor tids største og mest originale innovatør. Måske endda pga ovenstående træk
5. Musk har et barn der hedder XÆA-12. Og et der hedder Exa Dark Sideræl. (Nej ingen slåfejl)
6. Musk har intet problem med at tweete underlige ting som påvirker Tesla aktiekursen
7. Musk er ytringsfrihedsfundamentalist og det vil kunne mærkes på hans planer for Twitter. (Forvent Trump tilbage).
8. Musk foreslog forleden Twitter skulle hedde Titter (🍒)
9. Under bryllupsvalsen med sin Xkone skulle Musk have sagt me, “I am the alpha in this relationship”
10. Den politiske højrefløj i USA jubler over Musk Twitter købet (og udsigten til komplet fri tale). Vestrefløjen udviser bekymring
11. (Bonus) Musk lavede engang “absolut vigtigt travlt menneske” finten nummer ét den ene gang jeg talte med ham. Han sagde “walk with me” og jeg halsede naturligvis efter for at få fem minutter med kongen. Dem brugte jeg til at spørge ind til Teslas konkurrent Faraday Future. 


Så har du den nyttige viden at gå til weekend på. Du kan også lytte til Fjerde Division kl. 14 på P1 fredag eller som podcast senere. Der fortæller jeg mere om Mr. Musk. 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *