Hvad kendetegner fremtidens gode idé?

af

Af Christiane Vejlø

Hvordan får man den gode idé? Altså den idé som ikke kun er god, men også vil det gode? Evnen til at udøve etisk ansvarlig innovation bliver et stærkt konkurrenceparameter i fremtidens samfund.

(Uddrag fra bogen Den Gode Idé. Hent den gratis her.)

Der er mange gode grunde til, at virksomheder skal prioritere gode idéer og innovation lige nu. Nye produkter, tilpasningsdygtighed, relevans og en solid plads i markedet er afgørende for enhver forretnings overlevelse i en postpandemisk verden. Men vejen dertil er ikke længere kun brolagt med hastighed, økonomisk vækst, teknologisk fremskridt og aktionærer, der griner hele vejen til banken.

Vi er på vej ind i en fremtid, hvor innovation ud fra definerede værdier og med større mål for øje meget vel kan overhale det kortsigtede behov for profit. Vi kan her tale om at finde den sunde balance. Også mellem erhvervslivet og staten. Som erhvervsmand og tidligere direktør hos Bang og Olufsen Tue Mantoni siger i sin bog Samfundskontrakten (2020), så handler det om at:

“Staten respekterer, at virksomhederne er uundværlige for velfærden, og de bidrager med gode forhold for dem. Og virksomhederne respekterer, at de må bruge noget af velstanden til at være med til at finansiere velfærden og i øvrigt opføre sig ordentligt”

I bogen “Creative Destruction”, viser Richard N. Foster, hvordan levetiden blandt de mest værdifulde børsnoterede virksomheder er voldsomt dalene. Det er ikke fordi, de fleste virksomheder er begyndt at gøre noget andet, end de plejer, det er nok snarere, fordi de ikke er. Graden af tilpasningsdygtighed og mængden af ny innovation i virksomhederne er en afgørende faktor for overlevelse.

Kun at se på fortiden bliver nemt forudsigeligt, uoriginalt eller måske endda ganske irrelevant. På den anden side kan et teknologi-fetichistisk, kvantitativt blik blindt fokuseret på fremtiden blive for kalkuleret og måske endda uansvarligt. Vi skal søge nuancerne for finde et ansvarligt sted i midten.

Vi har i den digitale verden og i det årti, vi netop har forladt, set masser af ny innovation, nye produkter, nye tjenester og nye måder at gøre tingene på. Men vi har også oplevet alvorlige følgevirkninger i form af skandaler, korruption, udnyttelse af privatliv, tillidssvigt, leaks og profit over fornuft. Der har været fokus på vækst, men næsten kun på økonomisk vækst. Og selvom det ingen skam er at have et ønske om at tjene penge på sin forretning, så er den form for begrænset investeringshorisont og manglende konsekvensanalyse, som vi i den grad har været vidne til, en alvorlig udfordring. Der kan opstå moralske dilemmaer, det siger sig selv. Men den kortsigtede tankegang er også problematisk forretningsmæssigt og samfundsmæssigt, når vi tager det lange lys på.

Det er sager som hvidvaskningsskandaler, skatteunddragelser, Panama papers, Facebooks Cambridge Analytic-skandalen, stigningen af fake news på sociale medier, læk af offentlige data, salg af private data, afsløringen af korruptionssager og generelt manglende gennemsigtighed, som sætter tilliden under pres. Selv i Skandinavien. Og det er et ret stort problem. For tillid er fundamentet for frihed og handlekraft. Da den danske justitsminister fra talerstolen i folketinget i 2019 argumenterede for, at øget overvågning af befolkningen ville skabe mere tillid, så ignorerede han historien, og demokrati- og tillidstruende eksempler fra eksempelvis Nordkorea, Kina og det daværende DDR, hvor det evige øje i det høje har resulteret i utryghed og manglende frihed. Utrygheden opstår ikke kun, fordi staten har indblik i, hvad borgerne går og laver. Den bliver større, fordi denne gennemsigtighed kun går én vej. Jo mere myndighederne ønsker at vide om borgerne, jo mindre gennemsigtighed ønsker de ofte om deres egne processer.

Lige nu er vi i færd med at lægge fundamentet for fremtiden. En fremtid, som kun kan blive anderledes, end vi forventede for ganske kort tid siden. De beslutninger, vi tager lige nu, kommer for alvor til at få betydning for, hvad det vil sige at være menneske.

Det samme gælder ifølge forskeren Shoshana Zuboff iøvrigt techvirksomheder, som lever af at forudsige eller endda ændre vores adfærd på baggrund af personlige data, vi afgiver i den faustiske byttehandel, som det ofte er, når noget på internettet er “gratis”.

Det er derfor afgørende, at vi ikke har så travlt, at vi glemmer at holde for øje, at hver eneste gang vi foretager et valg, er det en byggesten i morgendagen.

Lige nu er vi i færd med at lægge fundamentet for fremtiden. En fremtid, som kun kan blive anderledes, end vi forventede for ganske kort tid siden. De beslutninger, vi tager lige nu, kommer for alvor til at få betydning for, hvad det vil sige at være menneske. Teknologien drøner derudad, og techkulturen har dikteret “disrupt or die” med det resultat, at vi nogle gange undervejs har glemt, at vi ikke skal, bare fordi vi kan.

Vi skal lige nu tage stilling til, hvordan vi kan bruge coronakrisens store opbremsning til at tage ansvaret for vores fremtid alvorligt. Verden har været besat af at måle succes på en kvantitativ skala. Men skal fremtidens virksomheder drives primært af vækst på bundlinjen, eller skal vi til at måle mere bevidst på de kvalitative vækstparametre? Hvordan bidrager vores virksomhed og vores produkt til konstruktiv, fremtidsrelevant vækst? Hvad er vores mål som land? Som virksomhed? Og som mennesker? Hvordan passer vi på planeten og hinanden, mens vi sikrer innovation og frugtbar muld for gode idéer?

Verden har været besat af at måle succes på en kvantitativ skala. Men skal fremtidens virksomheder drives primært af vækst på bundlinjen, eller skal vi til at måle mere bevidst på de kvalitative vækstparametre?

Der skal naturligvis være masser af plads til nytænkning. Nye tanker og måder at gøre tingene på kan og skal resultere i løsninger, som tager livtag med de alvorlige udfordringer, vi kæmper med som menneskerace. Miljøet, fattigdom, ulighed og i den grad også verdensomspændende pandemier. Så det siger sig selv, at det ikke kan nytte noget at falde tilbage på “sådan har vi altid gjort”. Det er faktisk en af de farligste sætninger, vi kan klamre os til, hvis vi ønsker at arbejde effektivt med forandring og idéudvikling.

Vi finder bare heller ikke svaret i “brænd det hele ned og start forfra” eller “vi gør det, fordi vi kan”. Det er derimod mere nødvendigt end nogensinde både at trække på erfaring og læring og på samme tid på nytænkning og mod. Det er ikke enten eller. Kun at se på fortiden bliver nemt forudsigeligt, uoriginalt eller måske endda ganske irrelevant. På den anden side kan et teknologi-fetichistisk, kvantitativt blik blindt fokuseret på fremtiden blive for kalkuleret og måske endda uansvarligt. Vi skal søge nuancerne for finde et ansvarligt sted i midten.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *