12 ÅRIG YOUTUBE HIT ER UGENS ELEKTRONISTA

af

A

f Christiane Vejlø

“Hvis du gerne vil have en blog kan jeg lave den til dig. For nogle penge selvfølgelig. Ikke så mange. Bare en lille smule.” Sådan lyder det på YouTube fra en bare 12 årig dreng. En uge senere har over 40.000 set hans video. Lukas er Ugens Elektronista.

Lukas Eiberg Nielsen går i 5 klasse, spiller fodbold og har Steve Jobs som idol. Hans kendskab til computere og internettet overstiger hans forældres, og så har han fire mobiltelefoner. Elektronista har snakket med Lukas om YouTube hittet og hans passion for teknologi.

“Jeg altid været glad for mobiltelefoner, og nu er det også rigtig meget computere”, fortæller Lukas, som har lavet YouTube videoer 1 måned og blogget 2-3 måneder. Det var Mobilsiden’s videoer som inspirerede ham til selv at lave videoer, som han filmer med sin iPod touch.

Hvorfor valgte du at lave en videoblog? Jeg tænkte bare, at det burde jo ikke være så svært. At andre folk måske også ville synes at nogle at de ting her var spændende, når jeg nu gør.

Hvordan har du det med at så mange har set din seneste video på YouTube? Jeg ved det ikke. Jeg er lamslået. Jeg ved ikke rigtig hvorfor så mange har set den.

Har du fået nogle henvendelser fra folk, som har set din video? Ja jeg har fået nogle men mange af dem er useriøse.

Hvordan har du det med at nogle folk kritiserer dig i kommentarfeltet på YouTube? Der har været mange negative kommentarer, men også mange positive ting. Det har været op og ned. Det rører mig faktisk ikke. Jeg tror, jeg har for meget selvtillid. Jeg har det meget godt, når folk skriver noget positivt, og dem svarer jeg selvfølgelig og siger tak. De andre reagerer jeg ikke på.

(Men Lukas reagerer alligevel lidt. Som modsvar på de mange reaktioner laver han en video, som du kan se herunder.)

Hvad er din yndlingsgadget og hvorfor? Min iPod som jeg bruger til apps og musik.

Hvad ønsker du dig? En PS3 og en iPhone 4 og et stort tv.

Er det et website du bruger meget og kan anbefale? Jeg bruger Mobilsiden meget og det kan klart anbefales :)

Du er vild med mobiltelefoner. Hvad bruger du selv? Det er forskelligt. Jeg har en Nokia 6700 og en HTC Hero og en Nokia 5310 og en Sony Ericsson X10 Mini, som jeg bedst kan lide. Den er lille og nem at skrive på, og jeg kan godt lide designet. Mit yndlingsmærke er Apple, og jeg er ved at spare sammen til iPhone men venter på 5’eren.

Kan du anbefale en god app? Ja Angry Birds som jeg spiller på min iPod. KB Loco er også et godt spil fra Disney Chanel, hvor man kører ned af en rampe med en hjemmelavet vogn. Så kan man opgradere vognen efter hvor mange point man får.

Hvem er dine forbilleder? Det er Steve Jobs fordi han er rigtig god til det han laver med Apple. John G fra Mobilsiden er sej. MC Clemens (rapper) og Stefan Andersen (fodboldspiller).

Hvad vil du sige til folk, der overvejer at gøre ligesom dig? Dem der gerne vil ha en blog eller ligge videoer ud på Youtube skal bare gøre det og være lige glade med hvad andre siger. Man skal kun lytte til ros.

Vi tager hatten af for Lukas YouTube modsvar til de kritiske og usaglige kommentarer. I en ny YouTube video siger han reflekteret: “Hvis I kan lide det, kan I lide det, og hvis I ikke kan, så kan I ikke. Og lad nu være med at lave så mange latterlige kommentarer. Enten kontakter i mig for at lave en blog eller også gør I ikke. Jeg er ikke professionel, jeg er på det første niveua jeg kan komme på. I må gerne sende mails, men det skal bare være seriøst”.

Sådan Lukas!

Vi synes… at Lukas er sej og har lige præcis den indstilling, og det mod, der gør at han nok skal komme langt i en online verden, som de fleste der er 3 gange så gamle endnu ikke har halvt så meget styr på.

Du kan følge Lukas på:

Twitter @LukasNielsen1

Elektroniknyhederne.blogspot.com

2 Svar
  • Iben Louise Birkkjær
    februar 28, 2011

    Jeg synes, det er super godt gået af Lukas. Og der er også en vigtig lektie i det, han siger og gør: Nemlig at GØRE det. Vi er alt for bange for at få kritik af vores idéer og vi er bange for, at de ikke er gode nok. Hvad nu, hvis vi i stedet bare GØR noget? Så må det briste eller bære :)

    Med venlig hilsen
    Iben Louise

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *