Sådan sletter du data på dine devices, inden du skiller dig af med dem.

af

Elektronista sætter i en artikelserie fokus på bæredygtig elektronik. Læs også 5 tips til hvordan du køber og sælger en brugt smartphone.

Rigtig mange danskere har ubrugt elektronik derhjemme, der bare står og samler støv og som med fordel kunne blive genbrugt eller solgt videre. Er du en af dem, der har en aflagt smartphone liggende i skuffen, fordi du ikke lige orker at rense den for personlig data, inden den smides ud? Læs med her, hvordan du gør .

Elektronik taber hurtigt værdi og derfor er det vigtigt, at vores brugte eller ødelagte devices bliver repareret, videregivet til genbrug eller solgt, så de kan få nyt liv, mens de stadig er noget værd. Uanset om du vælger at sælge din brugte elektronik eller smider den ud, er det vigtigt, at du fjerner al den data og personlige oplysninger den måtte indeholde, så det ikke kan blive misbrugt.

Smartphone

Husk først at gemme dit indhold sikkert i skyen.

Sikre indholdet på din telefon ved at uploade til en cloudtjeneste løbende, eller gem hele indholdet på én gang. Du kan også uploade billeder og dokumenter fra din computer til skyen.

Har du Iphone eller Mac, er det en fordel at uploade til iCloud, fordi tjenesten allerede er integreret i dine devices og din Apple ID-konto.

Har du android er det en fordel at bruge Google Drev, som er reinstalleret til android-sustemet.

Derudover er cloudtjenesterne Dropbox og Microsoft OneDrive også gode, sikre valg. Men alle de nævnte tjenester kan, med få undtagelser, bruges, uanset hvilket mærke din smartphone, tablet eller computer er fra.

Sørg for at slette din data korrekt på din smartphone

Tag eventuelle kort ud:
Nogle androidtelefoner har små MicroSD kort som skal tages ud eller renses inden telefonen gives videre. De kan indeholde data fra din telefon, så det er vigtigt du renser det, i fald det skal blive i telefonen. Selv efter en nulstilling af telefonen kan de indeholde data.

Simkortet skal selvfølgelig også ud af din telefon og hvis du skrifter teleudbyder får du et nyt og kan med fordel klippe det gamle over.

Nulstil din smartphone
Når du har gemt alt det, du gerne vil beholde, kan du gendanne telefonens fabriksindstillinger og dermed nulstille den.
Ved nulstillingen bliver alt slettet, der ikke var der, da du købte telefonen; apps, billeder, musik mm, du finder adgang til nulstillingen inde i indstillinger, afhængigt af, hvilket mærke og model du har.

De eventuelle apps du har betalt for forsvinder også, men de kan hentes igen på din nye telefon og logger du ind med de adgangskoder du oprettede da du købte dem, har du stadig adgang til dem.

Tjek for en sikkerhedsskyld:
Om du er logget ud af din cloudforbindelse, om du har slettet din browserhistorik, om du er logget ud af dine sociale medier (det er ikke altid nok at slette apps) og din mailboks.

Computer

Gem din data inden du sletter:
Også her er det en god ide at tage en back up af de filer, du ønsker at beholde. Brug enten en ekstern harddisk der kan opbevare filerne offline eller en af cloudtjenester nævnt ovenfor.

Slet din data korrekt på din computer

Hvis du skal af med din gamle computer og gerne vil undgå at nogen misbruger eventuel tilbagebleven data, er det nærliggende at fjerne alle private filer og så derefter tømme papirkurven, men det er sjældent tilstrækkeligt. Relativt let kan din data gendannes med et genskabelsesprogram. Det sikreste er derfor at formatere computeren og bagefter overskrive harddisken med et sletteprogram ca. 3 gange.

Formatering af din harddisk
At formatere en computer er, at nulstille den, så den bliver som den var, da du købte den og dermed fjernes alt data og alle programmer, du siden har installeret. Hvis du har i sinde at forære din gamle computer til fx et familiemedlem, vil en formatering formelig være tilstrækkelig.
Formateringen foretages i computerens styresystem, uanset om du
har en Windows- eller Mac OSX computer.

Overskrivelse af harddisk med sletteprogram
Et sletteprogram overskriver hele harddisken, også de dele, der ikke bliver slettet ved formateringen og hvis harddisken overskrives et par gange, er det meget usandsynligt, at den kan genskabes. Der findes et utal af sletteprogrammer, men vi kan anbefale programmerne Eraser, KillDisk eller DBAN, der er gratis, passer til alle platforme og er effektive.

Ødelæggelse af harddisken
Man kan også fysisk ødelægge harddisken i både en stationær og en bærbar computer, hvis man vil være 100% sikker på, at den ikke kan genskabes, men man risikerer samtidigt at ødelægge andre dele af computeren og hvis den er god nok til genanvendelse er det en rigtig dårlig ide.

Få en 3. part til at destruere dine data
Der er altid en risiko ved at sælge brugt elektronik, men risikoen formindskes, hvis du sælger gennem en virksomhed, som har høje standarder for destruktion af eventuelle tilbagebleven data på brugte devices. Flere steder kan du aflevere din brugte elektronik til genanvendelse, men også blot til destruktion, hvis ingen af delene kan viderebruges, men du stadig gerne vil sikre dig, at harddisken destrueres i en elektronikmakulator efterfølgende.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *