Overser vi en vigtig del af populær instagram challenge?

af

Måske har du lagt mærke til at kvinder i dit instagramfeed deler sorthvide selfies med teksten #challengeaccepted #WomenSupportingWomen og navnet på en anden kvinde? Måske har du endda selv modtaget teksten, som opfordrer dig til at dele et billede, tagge den der inviterer dig og så selv invitere 20 andre kvinder?

Kampagnen som over 3 mio. kendte og ukendte kvinder har deltaget i på verdensplan handler umiddelbart om at sætte fokus på stærke, dygtige kvinder i ens netværk, og om at kvinder ikke skal kritisere, men støtte og løfte hinanden. Det kan meget få vel være uenige i. Men alligevel har kampagnen vakt undren blandt flere. Hvorfor støtter man andre kvinder ved at lægge et selfie op af sig selv? Hvad består “udfordringen” (challenge) egentlig i ( Der indgår hverken ice buckets, caminoturer eller indbetalinger til værdigt trængende- er det mon bare at poste en selfie?. Og er det måske en lidt for letbenet kampagne, som i virkeligheden er et forklædt kædebrev?

Vi får simpelthen ikke nok ud af at aktivere så mange kvinder uden et mere specifikt budskab, lyder det blandt kritikere af kampagnen. “I think that if this ‘movement’ featured trans women, or showcased female businesses or accomplishments or women in history, it would make more sense,” udtaler podcaster Ali Segel til The New York Times. “But the idea of this as a challenge or cause is really lost on me.”

Går man lidt tættere på kampagnen, viser det sig, at den måske faktisk HAR rødder i et ganske alvorligt problem, nemlig vold mod kvinder. Kampagnen er angiveligt startet i Tyrkiet, hvor utrolig mange kvinder er udsat for vold- ofte med døden til følge. Billeder af de dræbte kvinder ses i Tyrkiet dagligt som sorthvide fotos i aviserne. Deraf levnet med det sorthvide filter på sociale medier.

h

ttps://twitter.com/imaann_patel/status/1288080743198068736?s=20
https://www.instagram.com/p/CDJJayTFm0C/?utm_source=ig_web_copy_link

Men hele den baggrundshistorie er forsvundet fra de kædeopfordringer, som lander i kvinders indbokse over hele verden. Så kan man bebrejde dem, at de gør nøjagtigt det, som opfordringen lyder på? Poster en sorthvid selfie og takker for udfordringen? Er det ikke altid en god sag at vise lidt søstersolidaritet? Det er ganske tydeligt, at de allerfleste invitationer og posts er velmente og viser støtte og solidaritet. Men det er som om et eller andet alligevel er gået lidt tabt med denne kampagne. Måske er det en svaghed i kommunikationsstrategien og udbredelsen. For det ér simpelthen ikke særlig tydeligt, hvad det er man støtter, og hvad der skal komme ud af det. Det kan forveksles med en undskyldning for at poste lækre selfies og sende instalove til veninderne, og er det ikke lidt det man gør i forvejen kunne man spørge?

Fra et kommunikationsmæssigt synspunkt er det synd, at kampagnen ikke står klarere i sine budskaber og sit formål. For det er jo rent faktisk muligt, at bruge sociale medier til at skabe fokus og konkret handling. F.eks. kunne man fortælle historier om kvinder, som har klaret sig godt trods hårde odds, man kunne poste et billede af den kvinde, man gerne ville løfte op med en tekst, som fortæller hendes særlige succeshistorie eller styrke, man kunne fremhæve dygtige kvindelige forskere, kulturpersonligheder, kunstnere, frihedskæmpere. Og man kunne finde en konkret sag, som hjælper kvinder, som trænger til en håndsrækning eller anden støtte, og opfodre sine followers til at støtte netop den sag. F.eks. Dannerhuset.

Det er ikke noget galt med at sætte kampagner igang og aktivere sit netværk på sociale medier, men vi får meget mere ud af det, hvis vi sætter et mål og prøver at skabe aktiv handling.

Har du selv postet et billede i forbindelse med #challengeaccepted kampagnen? Eller har du set billederne på instagram? Del hvad du tænker i kommentarsporet. Og husk den pæne tone :-)

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *