Ryster den grund, vi står på?

4 Min læsning

Jeg har brugt to dage til Copenhagen Democracy Summit i selskab med Barack Obama, Volodymyr Zelensky, Taiwans præsident, præsidenten fra Europa Parlamentet, Litauens premierminister og topfolk fra Google, Microsoft, Facebook og NATO. Ja det er en slags click bait namedropping, men det er fordi, jeg gerne vi have, du læser videre. Det er lidt langt, men altså ret vigtigt. 

Fogh og Obama hilser på de unge ledere fra Obamas Fondens lederskabsprogram for fremtidige ledere.

Selvfølgelig kan du gå ned i stemmeboksen og påvirke, hvem der bestemmer i dit land. Selvfølgelig kan du give udtryk for uenighed med en politiker uden at komme i fængsel (eller falde ud af et vindue). Selvfølgelig kan du regne med at medierne agerer vagthunde og afslører, hvis magthavere ikke tjener folket bedst muligt. Og selvfølgelig kan du regne med, at medierne facttjekker før de publicerer.

Men er det nu også virkelig en selvfølge?

Danmark ligger (heldigvis) langt nede af listen på korruption, når vi sammenligner os med resten af verden. Vi har også frie medier, ytringsfrihed og lav grad af økonomisk ulighed. (igen- i sammenligning med andre).

Samtidig er der en totalt nedsmeltning af demokrati lige nu i Europa. Med krigen i Ukraine og Putins autokratiske styreform kan vi ikke længere tage demokrati for givet i vores del af verden. Når det russiske styre jævnligt får kritikere til at “falde ud af vinduer”, når russiske medier bliver censureret, og når cyber warfare og fake news bliver nye værktøjer i bekæmpelsen af demokratiet. Så skal vi virkelig allesammen være på vagt. 

Der var tårer og stor begejstring blandt især de fremmødte ukrainere, da Zelensky tonede frem i salen.
Zelensky talte om krigen og behovet for hjælp fra EU.
Vi kan ikke tillade os at vende det blinde øje til, for taber Ukraine kampen for demokrati, så taber vi alle. 

Der er seriøse tektoniske plader som roterer i disse år med Corona, deep fakes, fake news, trumpism, ansigtsgenkendelse, datamisbrug, undertrykkelsen af kvinderettigheder i Afganistan. Kinas voksende magt og Putins skal vi sige ehhh mildest talt old school tilgang til ledelse. For slet ikke at tale om demokratiske problemer i Afrika og Sydamerika.

Big tech står ved en skillevej, hvor deres berettigelse ikke blot kan handle om økonomisk vækst og effektivitet. De skal tage ansvaret på sig, og gøre deres for at sikre, at demokratiet  og menneskene i det ikke drukner i tågede algoritmer og kampen for profit.

Denne alvorlige dagsorden var drivende for den konference, jeg deltog i torsdag og fredag denne uge. Copenhagen Democracy Summit er en af de “tungeste” konferencer som har været i Danmark i virkelig lang tid. Tidligere statsminister og NATO Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er initiativtager til Alliance of Democracy, som står bag konferencen. Og man kan mene om Foghs politiske karriere, hvad man vil, men kampen for demokratiet er højaktuelt, og dagens talere havde virkelig noget på hjerte.

Aldrig har jeg set en samling mennesker, så starstruck som da Obama kom ind i rummet. Han væltede salen med vanlig karisma og fremhævede 4 punkter der skal til for at et demokrati kan fungere.  

1. En mere “bæredygtig” form for  kapitalism. Ulighed skaber polarisering og uro, 

2. En genopfindelse af de politiske institutioner. Der er gået metaltræthed og spin i politik, og vi risikerer begavede talenter simpelthen ikke orker. 

3. Byg en demokratisk kultur. Mennesker går op i mening og følelsen af fælles ansvar. Der skal sikres rummelighed og mangfoldinghed.

4. Afgift diskursen.  Online had har forurenet vores demokratiske institutioner.. Techplatformene er lavet af mennesker, og mennesker kan også lave dem bedre. Vi skal bygge demokraier for fremtiden og for planeten. 

En global undersøgelse som blev præsenteret til konferencen  peger på at demokrati faktisk er noget de fleste ønsker. Nemlig 84% af respondenter.(Du gætter bare selv ,hvem der syntes, det var lidt lige meget). De fleste ønsker at skære bånd til Putin, og at EU og NATO ikke hjælper Ukraine nok. Og 68% mener. at det er økonomisk ulighed som er den største trussel for demokratiet.  Undersøgelsen dækkede bredt repræsentanter for 75% af jordens befolkning.  Her kan du se den fulde rapport. Den udført af bl.a.  Alliance of democracies.
Overraskende nok fik konferencens agenda, og det imponerende fremmøde af topfolk meget lidt dækning fra danske medier. Hvorfor? Er det fordi de ikke har fulgt med? Er det fordi de virkelig hellere vil bruge spalteplads på Lagkagehuset og Tour de France? Er det en Fogh bias? Svært at sige. men efter at have siddet på en priviligeret front row plads og efter at have snakket med frihedskæmpere fra Ukraine i pausen er min konklusion, at der er god grund til at vi bekymrer os for demokratiets fremtid.

Men hvad tænker du verdenssituationen lige nu betyder for vores fremtid? Og hvad kan vi hver især gøre for at beskytte demokratiet skubbe verden mod en fremtid, vi faktisk har lyst til at leve i?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 5 =

No Comments Yet.