JULIA LAHME ER UGENS ELEKTRONISTA

af

A

f Christiane Vejlø

Måske har du læst hendes bog “Hvor lagde jeg baby’en”. Måske følger du hendes blogs? Måske har du set hende tale om branding? Powerblogger, forfatter og kommunikationsrådgiver Julia Lahme har mange bolde i luften, og hun holder styr på det hele med en masse gode digitale værktøjer. Se hendes bedste tips her.

Hvordan bruger du din/dine yndlingsgadgets? Jeg er lænket til min iPhone, og elsker den frihed den giver mig. Jeg rejser meget og har møder rundt om i Danmark, og har brug for hele tiden at kunne hente mine mails, tjekke noget ud på nettet eller ganske simpelt at finde vej fra a til b. Jeg bruger min iPad til præsentationer, og til at kunne diskutere billeder etc, især med mine meget visuelt indstillede kunder. Når jeg for eksempel sidder sammen med en kunde i modebranchen er det sjovere at vise eksempler på iPad-en end at hive halvkrøllede prints op af dametaskens dyb.

I hvilke sammenhænge er gadgets og teknologi cool? Alt hvad der giver mig frihed, og alt hvad der giver mig ekstra tid – for mig er gadgets i høj grad redskaber der letter min hverdag fremfor accessories.

Hvilket website vil du gerne anbefale til andre og hvorfor? Jeg elsker Mailchimp til udsendelse af nyhedsbreve og webmagasiner. Arbejdsrelateret er wufoo.com også helt uundværligt til at samle informationer fra kunder (kontaktinfo etc), og sparer én for rigtigt meget arbejde. Bortset fra disse arbejdsrelaterede sites, er blogmiljøet både i Danmark og internationalt helt fantastisk – blogs som lettersofnote.com, hvor man kan læse vanvittige eksempler på historiske dokumenter er et eksempel på, hvad blogmiljøet kan.

Har du en favorit mobilapplikation lige nu? Jeg er desværre nødt til at sige at det er den kort-app, som ligger som standard i en iphone – var det ikke for den, var jeg aldrig kommet hjem fra de danske kringelkroge. Hvis man er på vej til New York er The Scoop vidunderlig, fordi den giver en masse insiderviden til det store æble – hvis man har rejsedrømme er den fantastisk underholdende. Libero har lavet en app hvor man kan følge sin graviditet uge for uge, som jeg også er helt vild med, fordi den er sådan et godt eksempel på integreret teknologi i hverdagen, og så har ONLY lavet en app, hvor man kan style outfits og købe dem direkte i deres webshop.

Kan du anbefale nogle sider man bør følge? Hvis man interesserer sig for tekstforfatteri er denne menwithpens.ca fantastisk, og hvis man interesserer sig for et sjovt take på corporate world så kan jeg slet ikke unvære den her onefte.com

Du kan følge Julia på den personlige blog Julialahme.dk på hendes Pro-blog: Julialahme.com eller abonnere på hendes minimagasin om PR og branding.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *