Film: Hende viser realistisk fremtidsvision

3 Min læsning

Af Mikkel Winther

Vi elsker alle sammen vores smartphones, men hvad sker der den dag, vores teknologi også elsker os?

HendeELektronistaBanner

“Hende” (eller på engelsk “Her”) er ikke bare en historie om kærlighed, men også et kig ind i, hvad der meget vel kunne være vores fremtid. Filmen handler om Theodore (Joaquin Phoenix), en mand der er blevet separeret fra sin kone.

Her_web

Efter bruddet med sin kone forsvinder han ind i den daglige rutine mellem arbejde og melankoli hjemme i stuen. Af og til prøver Theodores ven (og næsten nabo) – Amy, at tvinge ham tilbage til overfladen og ind imod et rigtigt liv. Hvad end det er på en blinddate eller som testpublikum til den dokumentarfilm, hun arbejder på i fritiden.

Theodores monotone tilværelse bliver en dag på vej hjem fra arbejde brudt. En reklame for et nyt innovativt styresystem, OS1, fortæller at de har skabt verdens første rigtigt intelligente styresystem.

Styresystemet navngiver sig selv som Samantha (spillet af Scarlett Johansson), og lige så nysgerrig som Theodore er på konceptet omkring en levende kunstig intelligens, lige så nysgerrig er Samantha på, hvad livet er, og ikke mindst hvordan verden hænger sammen. Og så udvikler forholdet mellem Theodore og Samantha sig stille og roligt til noget, der måske minder om et parforhold.

Det er en forunderlig rejse, og måden, hvorpå filmen formår at undgå de uundgåelige fordomsfulde blikke, og snakken om “kan et menneske elske en maskine” er befriende. Det handler lige så meget om det forhold, der udvikler sig, som de følelser Theodore bærer rundt på, hans bearbejdelse af skilsmissen og den fundamentale glæde ved at elske nogen uden forbehold.

HER

Der er en grund til, at “Hende” har vundet en Golden Globe og har hevet fem Oscar-nomineringer hjem. Det er en film, der er lige dele fascinerende, rørende og intelligent. Så snart de første tyve minutter er gået, og man accepterer det virkelighedsbillede af fremtiden, som filmen lægger for dagen, føles det lige så naturligt, som da vi alle gik fra knapper til touchscreens. Man overgiver sig til filmens gennemførte univers, ligesom Theodores forhold til den kunstige Samantha vokser gennem filmen

“Hende” kan ses i biograferne fra den 27. februar.

Teknologien i “Hende”

I filmen foregår alt interaktion med en computer via stemmen
I filmen foregår alt interaktion med en computer via stemmen

Teknologien i “Hende” er et helt kapitel for sig selv. Det er en af de mest realistiske fremtidsvisioner længe set. Der tages udgangspunkt i en meget naturlig progression af eksisterende teknologi som Siri, Google Glass og Google Now. Mens man sidder og ser filmen er det ikke svært at se selvsamme teknologi blive introduceret herhjemme indenfor ganske få år.

Der er intet overdrevent eller umuligt at finde i filmen, måske med undtagelse af den kunstige intelligens. Resten er ikke bare en futuristisk fremtidsvision, men meget vel en skabelon for Apple og Google. Og faktisk så har Steve Wozniak (grundlægger af Apple) selv udtalt, at fremtiden indenfor telefoner bliver stemmestyring. Så der er meget vel hold i filmens fremtidsvision.

Mobiltelefonen er forlænget med en lille dims til øret, som Theodore snakker til i stedet for, at glo på en skærm.
Mobiltelefonen er forlænget med en lille dims til øret, som Theodore snakker til i stedet for, at glo på en skærm.

Teknologien i “Hende” er forsvundet på en måde, som er meget lig det, Google Glass prøver på. At skubbe teknologien i baggrunden af vores liv, men stadig tilgængelig. Et forsøg på at frigøre os fra hele tiden at glo i en skærm og i stedet se på vores verden omkring men stadig have teknologien, vi alle elsker, indenfor en håndsrækkevide. Vores digitale verden er så at sige smeltet sammen med vores rigtige verden.

Filmens fortolkning af telefonen er tættere på, at være et modeobjekt fremfor et gadget.
Filmens fortolkning af telefonen er tættere på, at være et modeobjekt fremfor et gadget.

Igennem filmen styrer Theodore alt, hvad han møder, med sin stemme. Han har meget sjældent reel interaktion med sin smartphone, og alt er stemmestyret. Hans computer på arbejdet styres af hans stemme, og han dikterer emails og breve. Teknologien dominerer ikke vores synsfelt, og det er en meget tiltalende fremtidsvision.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × one =

No Comments Yet.