HVORDAN VIL DU GERNE SE DIG SELV NÅR DU BLIVER GOOGLET?

af

A

f Anne Mette Beck

Vi har samlet en række tips til hvordan du kan undgå, at gamle drukbilleder og pinlige kommentarer dukker op i Googles søgeresultater.

Efter nettets udbredelse, er det blevet meget nemmere at opsnuse fuldebilleder, der er blevet lagt ud på nettet. Og er skaden først sket og sidder ud og skammer dig bag skærmen, kan de være svære at komme af med igen. Læs her, hvad du kan gøre.

Sådan undgår du skidt på nettet
Den korte version er simpelthen – don’t do it! Lad være med at skeje ud og hvis du gør, så få for guds skyld ikke taget billeder af det. Det kan ende på Facebook eller andre steder, hvor en eventuelt fremtidig arbejdsgiver kan Google sig frem til det.

Alternativt kan du helt droppe de sociale medier. Hvis du ikke er der, så kan de heller ikke finde dig. Det bliver i hvert fald svært. Er det alligevel for stor en mundfuld at skulle droppe hele sit liv online, så sørg for, at du ikke bliver tagget på billeder du ikke vil kendes ved og slet eventuelt dem i din omgangskreds, der lægger upassende billeder op.

Er du vild med at debattere, er det også en god idé at bruge et alias, frem for dit eget navn og i den forbindelse oprette en emailadresse kun til det formål. På den måde kan du råbe op om alt muligt, der måske strider imod din din chef eller virksomheds meninger og ingen i din omgangskreds opdager dine skjulte holdninger.

Når skaden ER sket
Ligger der noget ude på det store internet som du helst ikke vil have andre skal opdage, er der faktisk noget du kan gøre.

Det er naturligvis muligt at untagge sig selv på billeder på Facebook eller slette eventuelle kommentarer man bittert har fortrudt og på Youtube har du også mulighed for at slette kommentarer du har skrevet.

Er du kommet ud i noget virkelig skidt, findes der selvfølgelig mennesker, der tjener på din elendighed, såsom Frank Ahearn. Frank er ekspert i privatliv og har skrevet bogen “How to disappear” og tager den nette sum af cirka 60.000 kroner (!) for at hjælpe dig med at slette din fortid på internettet.

Et af Fransk tips er at skubbe det indhold du gerne vil have fjernet væk fra Googles søgeresultater, simpelthen ved at lave en hel masse nyt “falsk” indhold. Det kan være billeder eller blogindlæg, der indeholder samme søgeord som det du helst ikke vil kendes ved, som så på den måde vil overtage pladsen i listen af resultater.

Tænker du meget over, hvordan du fremstår på nettet og har du nogensinde forvildet dig ud i noget, du senere har fortrudt?

2 Svar
  • Kim Bach
    juli 30, 2012

    Gode råd!

    Jeg er egentlig ret tilfreds med hvad der dukker op når jeg googler mig selv, og det på trods af at jeg har “larmet” relativt meget på Internettet.

    Det er også et meget bevidst valg for mig at være en offentlig person, og når jeg debatterer online, ønsker jeg ikke gemme mig bag et alias, jeg vil stå ved mine meninger.

    Er dog bekymret for ungdommen, men jeg må nu sige at f.eks. mine niecer på 20 og 22 opfører sig ganske eksemplarisk online, så måske de unge er mere bevidste om deres online identitet end jeg troede

    Mht. min egen åbenhed, ja så kommer jeg måske til at fortryde det, og så er det bare at komme igang med at producere falsk indhold til Internettet, i så fald kunne dette her være mit nye profil-billede: http://www.nndb.com/people/881/000022815/Sean_Connery_2.jpg

  • Daniel Nielsen
    august 16, 2012

    Det er ganske rigtigt meget vigtigt, at man sørger for at holde øje med hvor synlig man er for de nysgerrige der bruger Google.

    Det er dog ganske nemt at holde sig anonym, men man skal selvfølgelig være klar over hvordan man gør og ens aktuelle situation. Det kommer selvfølgelig også an på hvor unikt et navn man har, men det vil altid være det bedste at sørge for ikke at skrive noget på internettet i sit eget navn, som man ikke vil stå ved IRL.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *