INSTAGRAM INTRODUCERER VIDEO I DIT FEED

af

A

f Christiane Vejlø

Det måtte jo komme. Video på Instagram. Hvorfor kun dele billeder, når vi jo også kan lide at se vores fødder i strandkanten i videobidder? Elektronista har lagt sit første videoklip på Instagram. 

Elektronista-Instagram

Du kan selvfølgelig følge Elektronista/Christiane på Instagram

Instagram er den vanvittigt populære billeddelingstjeneste som Facebook købte sidste år for 1 mia dollars. Og ja det var 1 mia og der blev snakket om ny internetboble og at Mark Zuckerberg havde handlet lige lidt for hurtigt. Men mens de unge er ved at blive lidt trætte af at hænge ud med deres forældre på den gamle facebook kunne Instagramkøbet faktisk gå hen og blive en rigtig interessant del af Facebook butikken.

Hvem der dog næppe jubler over videofunktionen på Instagram er videodelingstjenesten Vine- som så sjovt nok er eget af konkurrenten Twitter. Vine har allerede i længere tid givet mulighed for deling af korte videobidder, men da Instagram har så mange flere brugere end Vine er det højst sandsynligt at brugerne vælger at holde det hele til Instagram hvor de jo nok var i forvejen. Til gengæld hører jeg også hardcore Instagram fans som brokker sig over at de nu også skal glo på (amatør) videoer i deres billedfeed. For at imødekomme den kritik kunne Instagram jo lave en indstilling som gør at man kan sortere video og billede i to forskellige streams. Men sådan er det altså ikke endnu. Hvad synes om video på Instagram? Kommer du til at bruge det? Gider du se på det? Og holder du op med at bruge Vine?

Du kan selvfølgelig følge Elektronista/Christiane Vejlø på Instagram

1 Svar

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *