LATTERLIG FOTOGEN FYR GÅR VIRALT

af

En af april måneds helt store memes på internettet er billedet af en latterligt fotogen fyr under et langdistance løb. Det er sjovt, men hvorfor?

D

et nu berømte billedet blev taget i Charleston, USA. Manden der tog billedet lagde mærke til at der ligesom var noget der stak ud fra de udmattede løbere. Nemlig den unge fyr til venstre i billedet som formår at være helt latterlig fotogen trods anstrengelserne.

En af fotografens venner døbte ham straks til “Mr. Ridiculously Photogenic” og med det navn er billedet af den jubelglade fyr blandt storsvedende, trætte og alt andet end fotogene løbere gået verden rundt og blevet  set flere millioner gange på de sociale medier. Navnet får ham til at lyde lidt som en figur fra Friends og hans nærmest tegneserie agtige perfekte smil gør hans tilstedeværelse i lige den situation helt bizar.

Som det som regel går når noget hitter på internettet, så er billedet blevet manipuleret og photoshoppet og delt videre blandt andet med komikeren Tina Fey flettet ind og teksten “sees a couple of girls taking a disastrous photo and turns it into a piece of art”. 

Man kan ikke lade være med at grine, men hvad er det egentlig der gør sådan et billedet så sjovt?

4 Svar
  • Trine
    april 27, 2012

    Oh wow, Elektronista er da godt nok håbløst bagud. Billedet blev postet for godt en måned siden på Reddit, det er blevet en af memes, alle redditors kender. Hvad er pointen i at videreformidle et Reddit-meme?
    Og hvis det virkelig er nødvendigt, så er der nogle pointers her: Good guy Greg/Gina, Scumbag Steve, Forever Alone, Rage Guy, Troll Guy, Philosaptor, Dolan, Yo Dawg etc. etc. Så kan Elektroniste forhåbentlig blive hevet ind i 2012 også – velkommen til, når I når så langt!

    • christiane
      april 27, 2012

      Hej Trine
      Super gode forslag til sjove memes! Tak! Elektronista er et sted hvor alle gerne skulle føle sig velkomne. Derfor har vi ikke noget i mod ikke at være de første. Vi vil hellere udvælge ting og opsummere dem lidt når der er kommet mange reaktioner fra nettet. Det er sådan lidt et valg man skal foretage sig. Vil man forsøge at være allerførst med det allernyeste og have super hardcore typer med (det kan man alligevel ikke) eller vil man gerne nå folk. som måske ikke selv i forvejen er på forkant med det hele? Vi har valgt også gerne at ville inkludere de sidste. Alle hardcore typer som dig finder jo alligevel alle de her ting på udenlandske sites. Det kan vi ikke konkurrere med. Men når du falder over nye fede fænomener på nettet må du endelig briefe mig på @christianevejlo . Du er også velkommen til at indsende et gæsteindlæg om memes. Det kunne være en fed idé synes jeg :-) Hvad synes du?
      Bedste hilsner
      Christiane

      • Trine
        april 27, 2012

        Hej Christiane

        Tak for svaret, jeg må vel bare erkende, at jeg ikke rammer Elektronistas kernepublikum så – men jeg er sikker på, at andre gør!

        Mvh Trine

        • AM
          maj 18, 2012

          Jeg tror at du har ret, Trine. Jeg tror nemlig heller ikke at Elektronista.dk er et site for mavesure kvinder med PMS.

          Tak for en fed hjemmeside, jeg er stadig fan :-)

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *