Ny app tjekker, om Trump taler sandt

af

Har du en Chrome-browser på din PC, Mac, smartphone eller tablet, kan du nu på få sekunder få undersøgt, om USA’s kommende præsident (igen) spreder udokumenterede påstande via Twitter.

trump-tjek-indhold-2

U

SA’s kommende præsident Donald Trump elsker tilsyneladende Twitter. For mere end nogen anden toppolitiker i verden bruger Trump det sociale medie med de korte beskeder til at udtrykke sin mening om dette eller hint.

Indholdet i mange af Donald Trumps tweets er ret kontroversielt – og decideret usandt, vil mange sige. Det kan vi nu alle sammen være med til at kontrollere i et nyt tillægsprogram til den populære Chrome-browser.

Den store amerikanske avis Washington Post står bag den nye Chrome extension “Real Donald Context”, der kan fakta-tjekke Trumps Twitter udtalelser i ”real time.”

trump-tjek-indhold-4

Kun et øjeblik efter, at Trump har afsendt en tweet til sine 17,4 millioner følgere på Twitter, vil I kunne se på jeres PC’er, smartphones eller tablets kunne se, om indholdet er faktuelt korrekt.

Ifølge Washington Post er den lille udvidelses-app til Chrome under konstant udvikling: Lige i øjeblikket kan det tage nogle minutter, fra Donald Trump har afsendt en ny tweet, indtil vurderingen af indholdet er klar.

Det skyldes, at avisen har folk til at tjekke indholdet manuelt. Senere overvejer Washington Post også at sætte kunstig intelligens og computere til at kontrollere påstandene – og så kan det formentlig ske på få sekunder.

Det nye extension-program kører kun, hvis man har Googles Chrome browser installeret på sine devices. Browseren fås til alle relevante platforme. ”Real Donald Context” kan downloades gratis fra Chrome Web Store her.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *