Ny dansk ID2ME telefon går efter de unge

af

A

ndroid er noget værre rod. Det har jeg ofte tænkt, når jeg har testet nogle af de utallige Android-telefoner, der er på markedet. Jeg kan rigtig godt lide Android, men det har undret mig, at det skal være så komplekst og ikke nødvendigvis særlig brugervenligt.

Den problematik har en dansk virksomhed samlet op og præsenterer nu en brugervenlig, prisvenlig smartphone ID1 lavet til de 15-25 årige. Virksomheden hedder ID2Me, og idékvinden og CEO i front er Christina Agger som med 15 år i telebranchen både hos producenter som Nokia og hos teleoperatører må siges at have haft fingrene dybt nede i både produkter og forretningsgang.

“Vi er oppe i mod nogle store spillere, og det har vi været meget ydmyge overfor. Vi har erfaringer med i bagagen, som gør, at der er stor sandsynlighed for, at der er plads til vores smartphone”,  fortæller Christina Agger selv om projektet og viser en slide, som uddyber visionen.

Christina_Agger_ID2ME

“ID2ME er vores bud på en smartphone, hvor alt er inden for rækkevidde. Visionen er at tilbyde en smartere smartphone og et nyt interface, et mere logisk alternativ. Ved blot én bevægelse kommer brugeren i kontakt med sine venner og familie og får hurtig adgang til inspiration og oplevelser”. 

Og ID1 smartphonen har en ambition om at være hurtigere at betjene end andre Android-telefoner.

“I stedet for at man skal få sin finger hen til, hvor end en app nu befinder sig, så skal app’en komme til fingeren, mens man flytter den rundt”, fortæller Kasper Larsen, som står bag software i ID2ME. I praksis betyder det, at man kan ramme, hvad man vil på telefonen med en enkelt finger i en enkelt bevægelse. Man holder tommelfingeren på skærmen og navigerer op og ned. Når man slippet fingerer åbner den app man står på.

ID2ME_ID1_Smartphone_Elektronista

En del af ID2ME’s tilgang til markedet er også at inddrage brugere og eksperter i udviklingen. Et idealab afholder events med henblik på at få input til design og funktionalitet.

Og det nørdede…

Dual-NANO SIM kort
13 MP kamera
4G LTE
16 GB
Octa-Core Chipset
To covers som standard
Elgiganten og Telia fra 7. januar
Pris 3.999 kr.
Tilbehør kan købes hos id2me.com
International plan: Danmark er testmarkedet.

Jeg byder det danske projekt velkommen, men kan godt være lidt bekymret taget i betragtning, hvor mange konkurrenter der er på markedet. Skal det lykkes, skal ID2ME virkelig bevise, at deres navigation er unik og ikke til at leve uden. Og hvor lang tid går der så, inden det er kopieret af de store producenter? Hvad er tankerne derude om projektet? Er det en telefon, I overvejer? Hvilke chancer spår i den på markedet?

1 Svar
  • Jesper Andersen
    januar 11, 2016

    Tror ikke på, at den får den store succes. Middelmådige specs til en al for høj pris (Motorola, Huawei, Oneplus og andre kan tilbyde langt bedre telefoner til lavere priser), en ikke særlig spændende skærm, den ligner mest af alt en Lumia og deres skin er der ikke noget vanvittigt nyt over (der er flere launchere med lignende funktioner).

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *