Opdatering af Snapchat – Tap that snap!

af

E

t af kendetegnene for snapchat, nemlig måden du afspiller snaps og stories på, er i opdateringen, der blev udgivet 1. juli, lavet om og skulle efter sigende gøre det nemmere for brugerne. Men er det nemmere eller helt forkert at pille ved konceptet som vi kender det?

Snapchat

På den ene side er problemet med ømme fingerspidser på laaange stories på snapchat nu løst. I stedet for at holde fingeren på skærmen, skal du nu bare give skærmen et lille tap og så afspilles snap eller story helt automatisk. Jeg oplevede flere frustrerede tilkendegivelser i morges med folk, der ikke kunne finde ud af at afspille deres snaps. Derfor kan man spørge, hvor meget man bør pille ved et koncept, der på trods af ømme tomler er accepteret og elsket af mange. Mon ikke de hårde fans bliver vant til det inden længe?

En anden ny feature er den opdaterede snapkode, som du kan bruge til at add’e venner. Du har som bruger en snapkode, som andre kan scanne med deres snapchat og dermed tilføje dig som ven. Der kan du nu lave et selfie i midten af den kode. Koden kan også eksporteres ud af snapchat, hvis du gerne vil dele den med mange, og der kan tages et screendump af koder på nettet, som kan bruges fra din kamerarulle til at adde en person.

Endnu en feature som er kommet til, er Add nearby eller tilføj i nærheden. Så du nu kan tilføje dine nye venner på festivalen, venners venner til sommerfesten eller ham eller hende den søde i byen, helt uden at kende deres eksakte Snapnavn eller have deres Snapkode – Det skal dog stadig accepteres, så ingen fare for en bunke addede venner, du ikke aner hvem er.

Happy snapping!

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *