Snapchat- Hemmelig spionleg?

af

13 årige Milos Jørgensen er Elektronista ungdomsreporter. Her kan du læse hvad Milos synes om Snapchat og hvad den poplulære tjeneste egentlig kan bruges til. 

Af Milos Jørgensen

Har du overvejet at dele en hemmelighed, et øjeblik af dit liv eller noget helt tredje? Denne app er en trend blandt de unge, og ja, selv de ‘unge’ voksne bruger den!

Snapchat screenshot

Du kender den sikkert allerede, og måske har du den allerede på din telefon. Der er nemlig tale om fænomenet Snapchat.

Snapchat?
Ja, Snapchat! Dét er navnet på en super populær billeddelingsapplikation, som i øjsnapchat screenshot 3eblikket hitter – i sær hos de unge.

Med Snapchat kan du sende 1-10 sekunders lange billeder, eller en 7 sekunders video, hvorefter de bliver utilgængelige igen, når modtageren har set billedet/videoen. Der kan dog ske en undtagelse ved at bruge den splinternye replay funktion.

For i den seneste opdatering til Snapchat, introducerede de en række nye funktioner, herunder ‘replay snap’.

Når tiden for snappen er udløbet, vil du umiddelbart efter se, at der står ”Press and hold to replay”. Klikker du på den, vil du kunne se den valgte snap igen, med samme tidsinterval som den ‘rigtige’. Det kan kun gøres med nye snaps og kun en gang hver 24. time.

Et lille hack… Hvis du tror, at du får flere spændende snaps i løbet af dagen, og du allerede har brugt din replay for den dag, så kan du skifte dag inde i telefonens indstillinger, og du vil få funktionen igen – smart!

Hvis du har lyst, kan du også tegne eller skrive en lille tekst til din ‘snap’. Ved at trække i siderne, kan du også vælge forskellige filtre – præcis som vi kender det fra Instagram! Hvis du er den lidt mere vilde type, kan du også peppe billedet lidt mere op, ved at tegne på billedet. Du kan farve i alle de farver, som du overhovedet kunne tænke dig.

Nemt at finde rundt

Appen er super let at finde rundt i, og kan stort set betjenes af alle.

De 3 vigtigste sider i Snapchat kan findes ved at glide eller trække fingeren væk fra enten højre eller venstre side.

Her finder du blandt andet vennelisten, hvor du kan se, hvem du er venner med, hvem dine venner sender flest snaps til, og vi må ikke glemme tilføj ven funktionen.

Snapchat screenshot 4At tilføje venner er super enkelt, især hvis dine venner allerede er bruger af Snapchat. I så fald vil Snapchat – med din tilladelse – søge i hele din kontaktbog efter personer, som allerede er Snapchat brugere. Hvis de ikke er i din kontaktbog, kan du klikke på fanen med en lup, og du vil kunne indtaste deres Snapchat brugernavn.

Selvom du har tilføjet personen som ven, skal modtageren også tilføje dig som ven, hvis i skal kunne sende snaps til hinanden.

Glider du fingeren videre, finder du kameraet og en oversigt over, hvem du har sendt snaps til, og hvem der har sendt snaps til dig.

Det er utrolig let at sende en snap. Det eneste du skal gøre er, at trykke på udløser knappen, og så er du klar, til at vælge mellem filtre eller tegne på billedet. Hvis du vil optage en 7 sekunderes video i stedet, holder du den blot nede. Du kan ikke vælge billeder og video fra sit galleri.

Hvad skal vi så bruge det til?

En af grundende til, at Snapchat hitter er, at det er helt uforpligtende. Du behøver ikke at have gjort det store ud af dig selv, når du tager en snap. Du kan tage et billede af dig selv, tegne skæg på dit ansigt og sende det!

En anden grund er, at det er en let måde, at fortælle hvad du laver lige nu. Venner du ikke ser så tit, kan ‘følge med i’ hvad du laver lige nu. Det er sjovt og enkelt, og så tager det ikke særlig lang tid.

Snapchat screenshot2
‘Det her laver jeg lige nu’ snap

Du kan sende alt hvad du har på hjertet. Sjove ansigtsudtryk, mad du skal til at spise, selfie imens du sidder i en rutsjebane, en snemand eller noget helt andet!

Din snap føles meget mere personlig end dit Facebook billede, fordi du sender dit billede direkte til din ven, og ikke til alle dine 260 Facebook venner. Og så er der jo det, at det ikke tager en halv sommer og en madpakke. Det sker med det samme.

Er det sikkert?

Det sker, og det kan ske for alle. Snapchat blev for nylig udsat for et hacker angreb, hvor 4,6 millioner brugere fik stjålet deres telefonnummer samt brugernavn.

Hvad så med uåbnede snaps?

Inden opdateringen til Snapchat, blev snappen straks slettet, efter den var blevet åbnet. Efter opdateringen kan du, som tidligere nævnt, vælge én valgfri snap og se den igen. Det betyder jo, at snappen ikke er blevet slettet fra deres server.

Det er derfor uklart om hvornår snaps bliver slettet igen, efter at de bliver åbnet, men med uåbnede snaps er det klart; Alle uåbnede snaps vil blive gemt i deres database i 30 dage, og derefter slettes igen, hvis det ikke bliver åbnet.

I den tid, har de amerikanske myndigheder fri adgang til at anmode om snappen – og myndighederne har allerede været ude med riven.

Alene i perioden maj 2013 til oktober samme år, overgav de omkring »et dusin« uåbnede snaps til politiet, skriver Micah Schaffer, som er ansvarlig for ‘Tillid og sikkerhed’ hos Snapchat.

Så husk – send ikke billeder af ting, som du senere vil fortryde.

Min mening

Jeg må indrømme, at jeg selv er flittig bruger af Snapchat, og jeg syntes, at det er super smart. Særligt idéen med, at modtageren kun kan se billedet/snappen i 1-10 sekunder, syntes jeg er rigtig god. Det er også en let måde for mig, at fortælle mine venner, hvis jeg laver noget spændende, som de bare absolut bare MÅ vide, uden at jeg skal vente hundrede år før, at det kommer frem til dem.

Hurtig opsummering

Med billedet eller videoen som automatisk forsvinder efter nogle sekunder, er Snapchat en sjov og hurtig måde at dele billeder og videoer med venner og familie. Men du skal huske på, at din snap kan blive videregivet til myndighederne – og så kan det blive pinligt.

3 unge om Snapchat
Jeg har spurgt 3 unge, inklusiv 18-årig Maren, om hvad hvad de egentlig bruger Snapchat til, og hvorfor de bruger det. Hun svare; Til at sige til mine venner hvad jeg er igang med. 

Hvorfor bruger du ikke bare Facebook?
Så gemmer den jo hele tiden det billede (som er sendt via Facebook, red.) og det gør Snapchat jo ikke Snapchat går også bare hurtigere siger hun

Her er Sascha på 13 enig, hun siger; Jeg syntes, at det er meget nemmere, fordi at med Snapchat så tager man bare et billede og sender det med det samme

Hvad syntes du om, at billedet forsvinder efter X antal sekunder?
Det er cool, fordi så kan folk ikke gemme det (billedet, red.), og hvis de tager et screenshot, så kan jeg jo se om de har gjort det svare Maren

15-årig Emilie er også vild med funktionen, hun fortæller; Du ved, hvis man sender billeder af sig selv (via Snapchat, red.), så kan folk ikke studere ens fejl, og (jeg, red.) ligner som regel en idiot til mine veninder, så det er godt, at de ikke gemmer dem

8 Svar
  • Tobias Hyldeborg
    januar 30, 2014

    Super artikel – Men det er nu ikke helt korrekt at begge parter skal godkende hinanden? Jeg får da Snaps fra spammere i ny og næ, og har også nogen der sender mig Snap’s uden at de er på min kontaktliste? :-)

    • Milos Jørgensen
      januar 30, 2014

      Af hvad jeg ved af, så er den som standard sat til, at kun dine venner kan sende dig snaps, men det kan ændres i indstillingerne (:

  • Julie Ring-Hansen
    januar 31, 2014

    Hej!
    Tak for indblik. Jeg mangler dog lige at forstå, hvordan snapshot adskiller sig fra en MMS? Hvis man sender sit billede til en (eller flere) specifik modtager, er det vel i princippet det samme – hvis man altså har et abonnement med fri MMS, ikke?

    Hilsen Julie

    • Milos Jørgensen
      januar 31, 2014

      Hej Julie :D

      Jo, det kan man godt sige, og så alligevel ikke (: Forskellen ligger i, at det er betydelig langsommere at sende en MMS. Derudover bliver billedet gemt på modtagerens telefon, hvis man sender sit billedet som MMS – og det vil vi helst ikke have, hehe :p

  • Nanna
    maj 9, 2014

    Hvordan sletter i de snap i har set jeg kan ikk finde ud f det efter snapchat er blevet opdaterede (nyt) mvh mig

  • emma
    marts 31, 2015

    Hvordan finder jeg en person som jeg har blokeret

  • Pari Mia W.
    september 12, 2016

    Jeg er ikke sikker på om det er nævnt i artiklen. Men på et tidspunkt står der et sted at alle uåbnede snaps vil blive gemt i SnapChat’s database i 30 dage inden den slettes. Men betyder det så også at man som bruger af SnapChat har 30 dage til at åbne et snap, eller har man færre dage til at åbne et snap?

  • fewhacks.com
    januar 16, 2019

    This was the best thing in it for me.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *