Vilde facts om Facebook

af

Vi er nu over 1 milliard daglige brugere på Facebook, og 1 ud af de 5 minutter, som vi dagligt bruger på vores smartphones, foregår på Facebook og Instagram. Det er bare nogle af de tal, Elektronista har gravet frem, og som viser, at Facebook fylder mere i vores hverdag, end vi måske lige er klar over…

facebook pic elektronista 2

F

acebook kom forleden ud med nye rekordtal for omsætning og overskud. Den del af historien har erhvervsmedier over hele verden dækket rigeligt. Vi vil i stedet præsentere jer for nogle Facebook-tal, som vi har fundet frem ved at rode lidt i det sociale medies seneste kvartalsrapport. Det er tal, som uden tvivl vil overraske mange. De fortæller nemlig om, hvor udbredt Facebook er i vores hverdag.

Det totale antal brugere på Facebook er ca. 1,55 mia. og har nu passeret milepælen 1 milliard ‘aktive brugere’, dvs. brugere som er ”på” hver dag. Mere præcist er der nu 1,01 milliard af os på verdensplan. Med et marketingudtryk kaldes vi for DAUs – Daily Active Users.

Aktive brugere er folk, der ikke bare går ind på Facebook og kigger på andres indlæg, men som selv deltager i diskussioner, skriver opdateringer, uploader billeder osv.

894 millioner af Facebooks DAUs bruger mobile enheder, først og fremmest smartphones, til at besøge det sociale medie. Det er 27 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. En klar indikation af, at folk hastigt flytter deres online-aktiviteter fra pc’er og laptops og over på mobiltelefoner.

65,2 pct. af alle Facebooks brugere kommer på besøg hver dag.

46,9 pct. af Facebooks brugere kommer udelukkende fra mobile enheder – de bruger ikke også PC’er eller Macs til deres Facebook-kommunikation. Om et halvt år vil det tal være vokset til over 50 pct.

20 pct. af de minutter, som folk bruger på deres smartphone, foregår på Facebook og Instagram.

1 milliard mennesker bruger Facebook fra en Android-enhed.

facebook tal 2 NY

Antallet af Facebook-medlemmer, som er aktive mindst én gang om måneden , er nu på 1,55 milliarder. Antallet af MAUs (Monthly Active Users) vokser kun meget lidt. Det kunne tyde på, at folk bruger Facebook oftere og oftere (gerne hver dag) – og at det foregår fra smartphones.

Det mest imponerende tal fra Facebooks nye regnskab (for tredje kvartal) handler om video.

Facebook har længe markeret, at man vil gå YouTube i bedene og få flere til at uploade og se video klip via Facebook.

Den satsning ser ud til at være lykkes: Siden april er de daglige visninger af video på Facebook fordoblet. Fra 4 til 8 milliarder om dagen.

Hver dag bliver der delt 80 millioner billeder på Instagram, som Facebook ejer.

Over 9,5 milliarder fotos sendes nu via Facebook Messenger.

1,5 million små og mindre virksomheder postede en video eller en reklame via Facebook i september.

925 millioner mennesker bruger Facebook Groups. I nogle lande er der tale om over halvdelen af befolkningen.

Endelig er der så tallet, som fortæller, hvor meget Facebook tjener på os – altså på hver person, som bruger det sociale medie.

Den gennemsnitlige indtægt pr. bruger i Europa – inklusive Danmark i det seneste kvartal – er 3,47 USD svarende til lige over 24 kroner. Langt mindre end i USA, hvor omsætningen pr. bruger er tre gange så høj – 73 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *