Sort-hvide skærme- debatten mangler nuancer
Det er lang tid siden, vi havde skærme i sort-hvid. Men den sort-hvide skærmdebat lever til gengæld i bedste velgående.
Der er meget debat om skærme eller skærme ej i skolerne. Nu får skolerne også anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Men ofte bliver sund fornuft sammenkædet med skærmskam og skærmskræm, og det flytter os desværre fra et fokusere på de reelle problemer.
Der kan være rigtig meget sund fornuft i at være bevidst om hvornår skærme bidrager ,og hvornår de tager koncentrationen eller de sociale øjeblikke. Vi mennesker er elendige til multitasking, og vi er rigtig gode til at få dårlige vaner, som at gribe skærmen i ethvert ledigt øjeblik. Samtidig har vi techgiganter, der virkelig gerne vil holde på vores opmærksomhed og som lever af vores data. Der er rigeligt, at være kritisk overfor. Derfor gælder det også om at holde tungen lige i munden. Det er nemlig til ingens fordel, at fortællingen bliver sort-hvid.
Statsministeren påstår mobilen er farligere for børn end trafikken, undervisningsminister Mathias Tesfaye baserer også sin tilgang på ting, han lige selv “føler” nede i maven og diverse selvudnævnte specialeksperter fortæller historier om at skærme i skolen er som at lægge kanyler på legepladsen.
Misforstå mig ej. Vi skal tage velovervejede beslutninger omkring børns brug af skærme og hvad de skal fylde i undervisningen. Det har vi slet ikke gjort tilstrækkeligt. Men det løber lidt for ofte løbsk med påstande som simpelthen ikke er underbyggede. Politikere udtrykker uenighed med eksperter der rent faktisk arbejder med området fordi de lige “føler” noget andet end forskningen viser. Og så er der jo paradoksalt nok mange dejlige likes i at give skærmene skylden for alt fra mistrivsel, dårlige læseprøver til flere ADHD diagnoser og at danskerne ikke får nok børn. Jeg fik sagt lidt om skærme i skolerne forleden i tv-avisen.
At lære unge om digital dannelse kræver ikke primært viden om teknologi. Det kræver indsigt i menneskelige værdier og fornuft. Nærvær, ærlighed, ordentlighed, konsekvensforståelse, samvittighed, etik, kritisk sans, tålmodighed, prioritering, behovsudsættelse og den slags.
Personligt er jeg ærgerlig over at faget Teknologiforståelse blev et valgfag. Vi har i forvejen en udfordring med et digitalt A og B hold. Alle børn og unge har brug for samtaler om og undervisning i brugen af digitale medier. Skærme i skolen er ikke et ja eller et nej. Men hvordan, hvornår og hvorfor.
Siden jeg skrev universitetsspeciale om unge på nettet for over 20 år siden har jeg fulgt forskningen og debatten. Og hvis jeg skal anbefale EN bog som er letlæst, velfunderet, forskningsbaseret og nuanceret, så er det Den store Skærmkamp af ph.d. Andreas Lieberoth. Der er også to programmer på vej, hvor Svend Brinkmann med bl.a. Lieberoth behandler emnet. Første program er ude nu på Brinkmanns Briks.
Væsentligt er det, at skabe flere nuancer i debatten. For man laver altså ikke hverken lovgivning eller undervisning baseret på noget man lidt går og føler. Man taler med dem, der ved noget om det. Og mere end én af dem.
Del
Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.