Spilbranchen strejker – Hvorfor og hvad betyder det for fremtiden for spil?

3 Min læsning

Skuespillerne der giver liv til alle figurerne i dine yndlingsspil er gået i strejke efter, at forhandlingerne med spilvirksomhederne er brudt sammen. Vi giver dig et overblik over hvad der foregår og konsekvenserne af det.

Fagforeningen for skuespillere i USA, SAG-AFTRA har efter 18 måneders lange forhandlinger med spilvirksomheder måtte erkende, at de ikke har været i stand til at blive enige om en ny basis-kontrakt omhandlende arbejdsforholdene for skuespillerne og dermed har det udløst en strejke, der nu får store konsekvenser for spilbranchen.

Strejken som startede den 1. august betyder, at alle de personer der lægger stemmer til karakterer i computerspil ikke længere gør det under strejken. Det påvirker selvfølgelig ikke alle de spil der allerede eksisterer, men spil der har startet deres udvikling efter august 2023 er påvirket og skuespillere, som er involveret i disse produktioner, vil ikke arbejde på dem under strejken.

Spil som startede deres udvikling før august 2023 er dog ikke berørt, så spil som det kommende Grand Theft Auto 6 vil ikke blive forsinket da spillet startede sin udvikling tilbage i 2017. Men SAG-AFTRA opfordrer skuespillere, der er involveret i produktion fra før august 2023 om også at sympati-strejke med kollegerne.

Konsekvensen af strejken er selvfølgelig, at mange spil vil blive forsinkede, da arbejdet med at indtale og implementere skuespillernes dialog og motion capture bevægelser ikke kan lade sig gøre. Det vil for nogle spilstudier betyde at deres udgivelsesdato flyttes ud i fremtiden, mens for andre kan det betyde eksistentielle udfordringer, da forsinkelserne kan have store økonomiske konsekvenser.

Men hvorfor strejker de?

Omdrejningspunktet for strejken er AI. Ligesom det også var for film- og tv-skuespillerne, der strejkede i 2023.

Spilfirmaerne ønsker at have rettighederne til, at genskabe skuespillere ved hjælp af AI eller bruge AI til helt at undgå brugen af skuespillere i fremtiden ved at træne AI-modellerne på skuespillernes eksisterende arbejde fra tidligere spil. 

Det er skuespillerne selvfølgelig ikke interesserede i, og er derfor gået på barrikaderne for at sikre at fremtidige kontrakter mellem dem og spilfirmaerne ikke giver virksomheder ret til, at udnytte deres arbejde til at træne AI-modeller, som potentielt kan erstatte dem i fremtiden.

AI har blandt cheferne ved de allerstørste spilvirksomheder været et fokusområde længe. Virksomheder som Electronic Arts, Microsoft, Take2 og Ubisoft. Alle virksomheder med mere end 10.000 ansatte, og virksomheder der udgiver spil med meget indtalt dialog. 

Sidste år annoncerede Microsoft eksempel, at de havde indgået et samarbejde med virksomheden InWorld AI med fokus på, at skabe karakterer i computerspil, som udelukkende var lavet af AI.

Ligeledes har computerspil som ‘The Finals’ og ‘High on Life’ allerede brugt AI som erstatning for skuespillere. Noget som både fans, skuespillere og fagforeningen SAG-AFTRA ikke har taget godt imod, og har direkte advaret imod at dette kan blive fremtiden for spilbranchen.

Strejken har fortsat ingen udløbsdato, og der har endnu ikke været yderligere forhandlinger mellem SAG-AFTRA og repræsentanter for spilvirksomhederne.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 + 14 =

No Comments Yet.