KLÆD DIN IPHONE ELLER IPAD PÅ MED CASETAGRAM

2 Min læsning

Er du også helt tosset med fotoblogging tjenesten Instagram? – Nu kan du style din iPhone eller iPad med et personligt designercover, dekoreret med de bedste af dine instagram billeder.

Casetagram er en social tjeneste, der har specialiseret sig i at lave hårde covers til apple produkter og de nye Samsung  Galaxy S 2 og 3. For at kunne designe dit eget cover skal du logge ind med din Instagramkonto, og straks får du adgang til en hel række af forskellige indstillinger, der giver dig mulighed for at skabe dit helt unikke og personlige cover. Du kan vælge mellem 3 grundfarver til coveret; sort, hvidt eller gennemsigtigt og så får du valget mellem 8 forskellige billedopsætningsmuligheder på coveret.

Er du flittig bruger af de mange forskellige fotofiltre, der er tilgængelige i Instagram, kan du på Casetagram vælge at billederne til dit cover skal fremstå i en gråskala, medmindre det farvestrålende look lige er dig. Noget af det fede ved Casetagram er at du har mulighed for at zoome ind i billederne, med et dobbelt klik på billedet, får du adgang til cropping-funktionen.

Når du er færdige med at designe coveret, har du mulighed for at gemme layoutet og designe flere covers. Du skal dog være opmærksom på, at hvis folkene bag casetagram er vilde med dit coverdesign, vil der blive vist billeder af designet i websitets galleri, som inspiration for nye brugere af tjenesten. Andre har dog ikke få adgang til at printe dine designs. Casetagram covers koster $34,95, svarende til 211 d.kr, med fri shipping.

Hvilke instagrambilleder vil du flashe på dit iPhone-cover?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

six + eight =

2 Comments
  • iben
    oktober 29, 2012

    Kære Christiane

    1000 tak for elektronista, I love it.
    Jeg skriver fordi jeg har en oplevelse med Castegram, som du for nyligt anbefalede.
    På netop din anbefaling, designede jeg et mobil cover – en gave til min foto glade far.
    Prisen er ca. 210 kr incl. forsendelse, hvilket er rigeligt men okay, men kun fordi det er et customized cover.
    Desværre sker der det, at mit cover ankommer til mit lokale posthus – sammen med en opkrævning på yderligere 210 kr!!! Import moms: 50 kr. importgebyr ex. moms: 128 kr og moms af importgebyr: 32 kr.

    GISP pludselig stod et mobil cover mig i 420 kr – lige i overkanten for en studerende som jeg. Jeg har efterfølgende mailet med Castegrams team og de er bare så meget i orden.
    De er meget overraskede over told og ikke mindst gebyr reglerne i DK og var ikke klar over det. De har været fulde af forståelse og fortrydelse over reglerne og endte med at refundere næsten hele det beløb jeg har betalt dem for coveret, så jeg skal nøjes med at betale de latterlige post Danmark gebyrer. Det er simpelthen så flinkt gjort, at jeg næsten er mundlam. De tjener jo stort set ikke en øre på mig nu, og de ved jeg ikke kommer til at handle der mere (da gebyrene jo stadig er tåbelige). Synes du skal kende til den utrolige venlighed fra dem, men måske også advare andre danskere om at begå samme fejl som mig. På hjemmesiden fremgår det ikke klart og tydeligt at de shipper ud fra Hong Kong over Singapore, så man kan nemt falde i gebyr/moms fælden.

    Mange hilsner
    -og tak for et nyhedsbrev jeg altid glæder mig til at åbne.

    • christiane
      oktober 29, 2012

      Hej Iben

      Tusind tak! Og ja man skal passe på med køb udenfor EU. Regningen bliver tit større end man lige havde regnet med og det er rigtig godt du gør opmærksomhed på din oplevelse. Også på den gode kundeservice hos Castegram!
      Og tak for de søde ord omkring Inbox Magasinet. Det varmer!

      Bedste hilsner
      Christiane