LOGITECH VIL HAVE FAT I KVINDERNE

af

A

f Christiane Vejlø

For noget tid siden dumpede der en invitation ind i min mailboks. Lyserød skråskrift og produkter med blomster på. Jeg blev inviteret til en presseevent kun for kvinder. Jeg må indrømme jeg blev lidt bekymret, som jeg altid gør, når lyserød er blikfang i forbindelse med kvinder og teknologi.

Logitech er mest kendte for webcams, mus og keyboards. Nu er de trætte af at der aldrig kommer kvinder  til deres presseevents derfor prøver de nu, at invitere udelukkende kvinder til en brunch og produktpræsentation.

Vi er repræsentanter fra Østrogen, Tidens Kvinder, Q, T3 (se interview med chefredaktør) og Elektronista. Vi bliver budt velkommen af den PR ansvarlige kvinde og den mandlige chef. Vi starter med morgenmad og en snak om hvad kvinder vil have, når de køber elektronik. Der er enighed om at kvinder udgør et kæmpe potentielt marked men at branchen ikke har været god til at henvende sig til dem. Elektronikshopping bør være en god fornemmelse, og det er der desværre mange kvinder som ikke synes det er. Altsammen meget godt. Men hvad er det så Logitech vil vise os? Hvad gør Logitech for at nå kvinderne? Endelig kommer vi til sagerne. Hvad er dommen ladies?

Tøsemus for alle pengene!

Webcam, mus og laptop-cover som matcher


Colorline mus med mønster

7 Svar
  • Annika
    juni 7, 2011

    Tja, det plysserøde bliver jeg nok aldrig god til.
    Synes egentlig at “tøsemusen” øverst er okay, men ikke en jeg vil eje..
    Billede 2 er også okay, men ville vælge den sorte version (ligesom jeg helst også vil have at min bærbare er sort)

    Colorline er den til venstre okay, men ikke gennemført (er et problem ved flere af dem)… Hvorfor kun toppen og ikke siderne? Synes der mangler “noget” for at den hænger sammen…

    Derudover er jeg venstrehåndet, og så er der ikke ret mange af vælge imellem i mus, med mindre man vil have en “All-size, fit none”, ergo en neutral mus der ikke er til nogle af hænderne.
    Er ikke helt sikker på om disse mus er det, nogle af billederne ser ud til at de er det, andre minder om håndbestemt.

  • Louise
    juni 7, 2011

    De passer overhovedet ikke til mig og min lillebitte hånd. Dur ikke til det blomstrede / lyserøde / puttenuttede / shabby chic / boheme / whatever som diverse gadgetvirksomheder tror at vi kvinder vil ha’.

    Jeg er til rene linier, diskrete løsninger og uden ledninger.

    Har en Logitech mus på arbejdet og den er alt for stor til mig. Derhjemme har jeg Magic Mouse og Trackpad – kombi’en af de to er god for det gør, at jeg sidder i forskelllige stillinger og ikke låser armen.

  • Anne Larsen
    juni 7, 2011

    De rammer ikke lige min smag, men ideen om at designe computertilbehør (og andre gadgets), der appellerer til kvinder, hilser jeg meget velkommen!
    Men faktisk tror jeg en mus som Apples (hvid og enkel) rammer kvinder meget fint. Jeg kan i hvert fald godt lide den.

  • DjScoretrick
    juni 8, 2011

    Hvorfor skal der dog være så meget lyserødt, og blomster-mønster/detaljer? Det er jo bare en helt alm. standart Logitech mus, bare med ekstra farver og mønstre på. Og ærligt talt, så minder det mere om noget der hører hjemme på et børneværelse end på skrivebordet hjemme hos mig…

  • Astrid
    juni 8, 2011

    Jeg er helt enig med DjScoretrick. Det er bare en almindelig mus i nye farver.
    Hvis de skal fange mig, skal de tænke lidt mere ud af boksen – og måske starte med at sætte sig i kvindens sted og tænke på håndstørrelser, vægt og så videre.
    Det er så billigt bare at skifte den sorte eller grå farve ud med mønster og lyserød – og det undervurderer kvindelige forbrugere.

  • Sarahgraphicsdk
    september 4, 2011

    Jeg må indrømme at jeg bliver lidt harm når firmaer vil “have fat i kvinderne” og så ender ud i at lave noget “tuttenuttet” i lyserød med snirkler og blomster på!

    Så så jeg meget hellere at de begyndte at lave mus i størrelsesopdeling fx XS S M L XL. Det en mus skal, er jo at ligge godt i hånden, når den bruges – IKKE se godt ud på mit skrivebord !

    At jeg så godt kunne tænke mig én der passede til min hånd og samtidig var i “costummade design” er en helt anden snak :)

  • Susanne
    februar 2, 2012

    Mange gode konstruktive feedbacks på Logitechs ‘Fantasy colour collection’ Det er nu ikke kun kvinderne Logitech vil have fat i! Farver appellerer mig bekendt også til mænd, som når vi vælger tøj i farver og/eller med mønstre.
    Idéen med at lave mus i forskellige størrelser, så de passer til den enkelte hånd og ja endda venstrehåndede, gør Logitech allerede. Minimusene som er vist her på billederne er blot et lille udvalg af deres store ‘kollektion’ af mus.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *