Disse jeans er skræddersyet til smartphones

af

A

f Leif Bomberg

Hightech-jeans fra WTF har store lommer til smartphones, der på indersiden er foret, så telefonens stråler ikke kan nå bærerens krop. Lommernes yderside består af mikrofibermateriale, som rengør telefonens skærm for fingeraftryk og fedt.

wtf jeans 1

Wearable Technology er et af tidens helt store buzzwords, og kroatiske WTF leverer nu et nyt – og lidt anderledes – bidrag til den trend.

WTFJeans indeholder nemlig ikke i sig selv nogen avancerede sensorer eller trådløs elektronik til kommunikation med telefoner og nettet.

De kroatisk producerede jeans er bare i sig selv hightech – og vel at mærke i et design, som virkelig kan bruges i praksis i det daglige.

Først og fremmest er lommerne i WTFJeans store nok til smartphones med skærme op til over 5 tommer. Alene dét gør dem til noget særligt.

wtf jeans 3

Dernæst er telefon-lommen på indersiden foret med kobber-tråde, så eventuel skadelig stråling fra telefonen ikke bevæger sig mod bærerens krop.

Til gengæld er ydersiden af lommen så tynd, at man kan betjene telefonens skærm uden at tage den ud af lommen –  hvis man da kan ramme de rette knapper uden at se dem.

Endelig er lommens yderside foret med mikrofiber, så telefonens skærm bliver renset for fingeraftryk, småridser osv, når man tager den ud og ind ad lommen.

Det lyder alt sammen utrolig smart, men WTF har endnu flere tricks på lager i de nye jeans.

wtf jeans 2

Bukserne er således  forsynet med en speciel nano-teknologisk overflade, der er usynlig, men frastøder væsker og fedt – inklusive vand og olie.

Desuden kan man få sit navn og telefonnummer trykt på en påsyet label på indersiden af bukserne, så man altid kan identificere sine egne jeans.

Al den idérigdom er naturligvis ikke helt billig at købe sig til. WTF tager således 127 euros (935 kroner) for et par bestilt via nettet.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *