Genial og smuk fremtidstermostat

af

Termostater på radiatorer er næppe det kønneste i dit hjem, men de nye, superintelligente termostater fra Tado er ikke bare smukke, de kan også spare dig for en masse penge. Elektronistas Mikkel Winther har testet termostaterne.

I

ntelligente radiatortermostater er intet nyt. Danfoss har haft dem i et par år, men de er ikke specielt kønne, og du er tvunget til at bruge Danfoss’ egen terminal til at kontrollere dem. Det er tæt på at være smart, men så alligevel ikke.

Derfor er Tado’s radiatortermostater det første rigtige alternativ til intelligent varmestyring i de danske hjem. For her får du en smuk termostat, fuld manuel kontrol over varmen og kontrol via en app på din telefon.

Nem installation og smukt design

Selve installationen af Tado-termostaterne er overraskende nemt. Du fjerner bare de nuværende termostater (de fleste nyere termostater kan du selve skrue/hive af uden problemer) og putter Tados egen termostat på i stedet. I startpakken følger der en “hjerne” med, som alle termostaterne snakker med. Den kobler du til internettet, så du kan styre termostaterne via en app. Samtidig kan Tado blive klogere på dine vaner.

Sammenlignet med en traditionel termostat er der stor forskel i designet

Når termostaterne er installeret, bliver de automatisk kalibreret, så du er sikker på, at den faktisk har fat i alt det rigtige, så der kan lukkes varme ud. Hele processen tager 5-10 minutter, og app’en guider dig igennem trin for trin.

Designet er meget anderledes end i traditionelle termostater til radiatorer. Der er noget Apple-agtigt over deres simple og elegante udtryk.  Selv når du manuelt justerer på temperaturen, så lyser Tado op og giver dig et hurtigt overblik over, hvad du laver.

Intelligent og besparende

Udover at være en pæn termostat til din radiator er Tado også rigtig smart. Først og fremmest kan du have direkte kontrol via en app, så du kan justere temperaturen i dit hjem. Men der, hvor det bliver virkelig smart, er automatiseringen af temperaturen. Du kan indstille, hvordan termostaterne skal opføre sig afhængigt af, om du er hjemme, væk fra huset og hvad klokken er.

Fx ved Tado, at jeg går i seng omkring klokken 22:00, så 21:45 vil Tado begynde at slukke for varmen og først tænde den igen en halv time, før at jeg står op, så der er varmt når jeg hopper ud af sengen. Ligeledes så kan du indstille, om Tado skal slukke for varmen, når du forlader dit hjem, og om du skal komme hjem til en varm stue, eller du godt kan vente lidt. Det er endda muligt at lave alle de her automatiseringer for de individuelle termostater, så du behøver kun at komme hjem til en varm stue og ikke et fuldkommen opvarmet hjem.

App’en der føgler med Tado er nem, overskuelig og særdeles brugervenlig

Det er rigtig smart, og idéen er selvfølgelig, at det betyder besparelser på varmeregningen. Faktisk så har Tado så meget tillid til at de kan spare dig for penge, at de refunderer hele udgiften til deres system hvis du ikke sparer penge.

 

Smart, smukt og dyrt

Tados radiatortermostater virker, og hvis man vil have et system, som er ligetil og ikke kræver meget energi at komme igang med, så er det milevidt foran det, som Danfoss producerer i dag. Det koster dog en god sjat penge at komme igang med Tado. Et startersæt med ‘hjernen’ og to termostater koster cirka 1500kr, og derfra er det omkring 450 kr. for hver ekstra termostat du vil tilføje.

Men der ligger en stor værdi i at have komplet fjernstyret kontrol over varmen i ens hjem. Man tjener hurtigt pengene hjem igen. Særligt hvis man er typen, der glemmer at slukke for varmen, inden man går i seng eller forlader sit hjem. Men selvom dit mål ikke er at spare et hav af penge med automatisering, så er Tados produkt imponerende og brugervenligt, og det er en fryd at slippe for at tænke på at justere på varmen. For det hele bliver automatiseret og gjort for dig.

Disclaimer: Artiklen er en redaktionel omtale af produktet. Det er dog også at finde 
i ElektronistaShop.dk Sammenfaldet har ikke haft redaktionel indflydelse på omtalen.

6 Svar
  • jimmi Wolff
    marts 21, 2017

    Er det ikke meget ligesom Danfoss’ Link system som har været på marked I flere år? Hvad er den store forskel?

    • Mikkel Winther
      marts 24, 2017

      Hej Jimmi,

      Den store forskel for mig er at Danfoss’s er ustyrligt grim, der ingen app er (ihvertfald da jeg læste op på dem) og Danfoss systemet er primært centreret omkring tidspunkter og temperaturregulering, hvor Tado via app-elementet også har lokationselementet i sig, hvilket for mig er guld værd.

      • jimmi Wolff
        marts 28, 2017

        Design er jo en smags sag, men jeg er ikke helt uenig med dig på den del. Til gengæld har Danfoss en rigtig lækker app der virker rigtig godt.

        Men korrekt, der er ikke bevægelsessensor eller geotagging I Danfoss systemet.

        Der udover synes jeg at Tado termostaterne er noget dyre. De billigester Tado termostater jeg har fundet koster næste 600Kr, hvor har du fundet dem til 450Kr?

        Til sammenligning kan en Danfoss Connect thermostat fås fra 260Kr.

        http://smartheating.danfoss.com/

  • Kirsten
    marts 24, 2017

    Den ser rigtig fin ud, men prisen i jeres egen webshop er så vidt jeg kan se væsentlig højere for ekstra termostater ;)

  • Jette Vestergaard
    marts 25, 2017

    Danfoss link kan nøjagtigt det samme – også via app så kan ikke se den store forskel rent brugsmæssigt. Timing af temperaturer, zoner eller enkelte termostater osv styres både via app eller link enheden. Så eneste forskel som jeg kan se er udseende. Jeg har haft Danfoss i flere år og er godt tilfreds. Eneste minus pt er at jeg synes de sluger batterier ret hurtigt og når man sp lige skal skifte 15 termostater ud bliver der brugt på batteri kontoen.

  • Nick Choleva
    december 24, 2017

    Kære Mikkel,

    Du vrøvler altså frygteligt i den anmeldelse.

    1) Danfoss Connect har en fortrinlig app, som korrekt ikke har har geotagging, men hvis man er en familie på 4-5 mennesker, der hele tiden render ud og ind af huset, og som de fleste i Danmark bor i et parcelhus af en slags, er Tado’s geotagging jo stort set ubrugelig. Men derudover kan alt andet, som man har brug for sættes op i Danfoss-app’en.

    2) Hvis du har flere radiatorer i samme rum, og nogle af dem måske sidder i et hjørne, der har en højere eller lavere temperatur end resten af rummet, har man jo ikke meget glæde af Tado-termostaten sidder på radiatoren og måler en helt åndsvag tempartur, og derfor kører sit helt eget “tænd og sluk for varmen show”, der i forhold til den ønskede rumtemperatur er helt hen vejret.

    3) Danfoss Connect har mulighed for at benytte en ekstern termostat, der intelligent går ind og styrer alle radiatorer i rummet, således at du blot behøver at placere termostaten med 4 skruer og rawplugs, på det sted du ønsker at rummet temperatur skal måles og så finder systemet selv den rette kombination af termostatindstillinger, der passer til den rumtemperatur man ønsker. Og det virker helt fantastisk skulle min kone hilse at sige. Dette har mange faktisk brug for, da deres radiator enten sidder i en niche eller måske bag en radiator skjuler. Det er muligt at Tado også sælger en ekstern termostat, men i givet fald gør de ikke meget reklame for den, og det var den direkte årsag til at jeg returnerede 9 Tado-termostater, da det hele vores hus’ varmeregulering gik i hat og briller, da den målte temperatur ved radiatorerne slet ikke kunne bruges til at styre husets temperatur.

    4)Endelig er vi jo nogen stykker, der har radiatorer og gulvvarme i et mix eller måske bare gulvarme. Her har Danfoss jo ogå en regulator i Connectsystemet, der kan styre 5 eller 10 varmekredses telestater, således at man med den føromtalte eksterne termostat også kan få rummene med gulvvarme med ind over den centrale varmstyringsenhed.

    5)Endelig er det superlet at sætte op. Faktisk så let at min fjortenårige søn, efter at have set mig sætte tre enheder op, satte resten af systemet op.

    6)Ofte er det jo sådan, at ting skal prøves i praksis, før man ved, hvad der er bedst. Og det der da meget muligt, at Tado i mindre boliger fint kan klare opgaven. Men i bare lidt større huse, er der ikke skygge af tvivl om at Tado kommer til kort, for her virker det simpelthen bare ikke. Min kone og jeg var således nær blevet skilt, for hun kan tåle meget, men ikke kulde! Og så kan termostaterne jo være nok så “smukke”.

    7)Og prisen er jo en helt anden end for Tados. Radiator termostaterne kostede ca. kr.250 stykket, og de eksterne termostater ca. kr. 300 stykket. Og så er det oven i købet dansk.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *