Guide til det intelligente hjem – Stemmestyring

af

Det ser altid smart ud i fremtidsfilm, når ting i ens hjem kan styres med stemmen eller med simple håndbevægelser. Men det er faktisk ikke kun muligt på film. Der er masser af brugte gadgets tilgængelige nu, der kan give én denne oplevelse for små penge og gøre ens hjem en anelse mere smart. I en serie på 3 artikler guider vi til den intelligente bolig. I første omgang sætter vi fokus på musikstyring med stemmen. 

U

dtrykket “Det intelligente hjem” dækkede formentlig engang over uddannelsesniveauet i husstanden. Men sådan er det ikke mere. I dag taler vi om et intelligent hjem, når forbrugerteknologien i hjemmet er forbundet til Internettet og kan gøre smarte ting blot ved enkle kommandoer fra husets beboere. Disse smarte, forbundne enheder er bundet sammen i det, vi kalder IoT – Internet of Things. Mange af disse enheder kan faktisk købes på brugtmarkedet nu til billige priser.

Du kan altså gøre dit hjem intelligent med IoT-dimser på forskellige måder, uden nødvendigvis at skulle bruge en formue. Især i de senere år er det blevet populært med talekommandoer via forskellige enheder. Det er lidt af en science fiction-fantasi at tale til ting i hjemmet, men udviklingen begyndte allerede for flere år siden og der er nu mange basale funktioner, man kan styre med talekommandoer, hvis man sætter det rigtigt op. Der er stadig et stykke vej til en glat og velfungerende oplevelse. F.eks. skal man i visse tilfælde tale engelsk til sine enheder. Men efter lidt tilvænning kan man slet ikke undvære det.

intelligent-hjem_1

Musikstyring med stemmen

Musikafspilning er en af de ting, der kan styres med stemmekommandoer, hvis man har det rigtige udstyr. Xbox-spilkonsollerne indførte stemmestyring via Kinect-kameramodulet allerede for fem år siden på Xbox 360. Men med Xbox One blev det rigtig avanceret. Du kan tænde og slukke en Xbox One med en stemmekommando, søge efter musik (og film) på nettet, starte og stoppe afspilningen af musikken, skrue op og ned for lyden med mere. Det kræver, at du køber en Xbox One med et Kinect-kamera, og disse kan fås til omkring 1.700 kroner på brugtmarkedet.

En anden mulighed for at få din musik til at blive afspillet i hjemmet, blot ved stemmens brug, er at købe en gammel iPad eller iPhone og koble den til en højttaler. Den skal dog helst være en iPad 3 eller iPhone 5 og fremefter, for at det virker ordentligt. Det er nemlig de færreste, der tænker over, at den virtuelle assistent Siri kan bruges til at finde musik frem og afspille den. Det virker på dansk, men fungerer absolut bedst, hvis man sætter Siri til at tale engelsk i indstillingerne –især, hvis man lytter mest til engelsksproget musik. Du kan f.eks. sige til Siri: “Hej Siri, spil noget Blues”, eller “Hej Siri, spil noget med Coldplay”, og så kører det.

Hvis du dedikerer den brugte iPad eller iPhone til udelukkende at være musikkilde, er den altid tilgængelig. Men du kan naturligvis også bare bruge en iPad eller iPhone, du har i forvejen til formålet, det kræver bare lidt mere opsætning, da du så f.eks. skal streame musikken trådløst til en højttaler. En iPhone 5 kan findes helt ned til under 1000 kroner, mens en brugt iPad 3 koster omkring 1.500 kroner.

Lavet i samarbejde med DBA Guide.

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *