Her er verdens mest avancerede rejsekuffert

af

Af Leif Bomberg

Space Case 1 låses op med fingeraftryk. Den har indbygget speakerphone og batteri til opladning af to smartphones. Den har GPS, alarm og fortæller på ejerens mobil, at nu er den ved at ankomme på lufthavnens transportbånd.

space kuffert 3

R

ejsekufferter har vi alle brug for. Så hvorfor ikke sørge for, at kufferten kan bruges til andet og mere end at transportere tøj og toiletsager i.

Den nye Space Case 1 viser, hvad vi kan forvente af fremtidens rejsekuffert. Den er selvfølgelig online hele tiden og indeholder mobile features, der gør den til en ideel rejse-kammerat for alle, som har laptops, smartphones og tablets med på turen.

Space Case 1 er f.eks. forsynet med en biometrisk lås, så kufferten kun kan åbnes ved hjælp af det rigtige fingeraftryk.

Nyheden har også et 12.000 mAh batteri (powerbank indbygget, så man kan oplade sine gadgets via to USB-stik i toppen af kufferten.

Space Case 1 har automatisk elektronisk vægt, som gør det muligt at aflæse kilotallet fra et display ved siden af USB-stikkene.

Der er indbygget speakerphone (mikrofon og højttaler), så man kan tale i telefon via kufferten – eller for den sags skyld bruge kufferten som højttaler for musik fra sin smartphone.

space kuffert 1

Via smartphone kan man i det hele taget få masser af – informationer fra Space Case 1:

Den kommer således med Global Tracker, så man kan spore kuffertens placering over alt i verden – f.eks. når den er forsvundet eller stjålet. Placeringen vises på telefonens display.

GPS funktionen er desuden udvidet med en praktisk lille detalje – en slags ”tampen er varm”. Via den vil man få en alarm (eller sms) på sin smartphone, når kufferten er i nærheden eller nærmer sig. Det er f.eks. fint i lufthavne, hvor man står og venter ved bagagebåndet i ankomsthallen.

En særlig Concierge-app kan give ejeren information om f.eks. flyafgange, afgangs-gates, klokkeslæt i ankomstlufthavnen, hotelreservationer, billeje osv.

Kufferten kan låses og åbnes via en smartphone app til iPhone eller Android.

Endelig har Space Case 1 en anti-tyveri funktion. Den giver enten hyl fra højttalerne, når uautoriserede piller ved den eller flytter den. Eller alarmen går på mobilens skærm.

space kuffert 6

Så meget om elektronikken i den avancerede Space Case 1.

Selve kufferten er fremstillet af let og fleksibelt polykarbonat materiale. Den fås i to størrelser med hjul og i otte forskellige farver – lige fra diskret sort eller alu til pink, canvas og med moderne kunst påtrykt.

Space Case 1 er indrettet med polstrede lommer til smartphone, tablet og laptops op til 15,6 tommer. Lommerne er lettilgængelige, så man nemt kan finde sine gadgets frem, når de skal i brug eller vises til personalet i Security Check In.

Kommer man i pladsproblemer, kan Space Case udvides med op til seks centimeter i tykkelsen,g så kapaciteten øges med næsten 25 pct. Desuden er indretningen designet, så den krøller tøjet så lidt som muligt.

Kuffertens ydermateriale er fleksibelt, så det hopper tilbage til sin oprindelige form, efter at det har været udsat for pres, belastning eller stød. Materialet er helt UV sikkert og fungerer i temperaturer mellem minus 100 grader og plus 125 grader Celsius.

Og nåhhr ja – Space Case 1 er selvfølgende forsynet med letgående hjul, der kan klappes ind – mens bærehåndtaget har blødt gel indbygget, så det er behageligt at køre rundt med kufferten.

Alle de mange herligheder i én kuffert har deres pris. I øjeblikket kan Space Case forudbestilles for 569 USD – det er ca. 3.800 kroner. Levering i slutningen af juli.

 

1 Svar
  • Ebbe Nikolajsen
    juli 9, 2015

    Gad vide, om den har flyfuntion.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *