Indkøbsvognen er en robot, der følger sin bruger som en hund

1 Min læsning

Af Leif Bomberg

To israelske ingeniørstuderende har opfundet, hvad de fleste mennesker i supermarkeder og indkøbscentre ville elske.

Det kan godt være, at robotter er praktiske at have til at slå græs eller støvsuge, men dét, man virkelig har brug for, kommer nu omsider fra Israel:

En robotindkøbsvogn, der følger efter en som en hund på ens vej gennem supermarkedets mange reoler og gange.

INDKØBSVOGN ROBOT 1

Indkøbsvognen er forsynet med et 3D kamera, real-time billedbehandling, ansigtsgenkendelse og en lille Arduino-computer, der styrer små elektromotorer ved hvert af de fire hjul.

De to ingeniørstuderende Omri Elmalech og Ohad Rusnak fra Israel Institute of Technology (Techion) står bag den oplagte opfindelse, som Dansk Supermarked burde adoptere lige med det samme.

Indkøbsvognens elektronik er indrettet, så den kun følger en bestemt person rundt i supermarkedet, lufthavnen eller biblioteket.

I kan se den geniale opfindelse til fremtidens detailhandel i denne lille video.

https://www.youtube.com/watch?v=pQcb9fofmXg

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × three =

No Comments Yet.