Jakken er en navigator

af

A

f Leif Bomberg

Jakken prikker dig på skulderen for at markere, hvilken retning du skal gå. Og et hurtigt kig på ærmet vil vise, hvor langt man er fra sit geografiske mål.

navigate foto 2

Fænomenet bærbar teknologi får en helt ny dimension, når vores daglige beklædning pludselig bliver en del af den elektroniske kommunikation.

Eller som i dette tilfælde – en jakke med indbygget navigator, der prikker bæreren diskret på skulderen for at markere, hvilken retning han eller hun skal gå.

Navigate jakken er opfundet af australske Wearable Experiments (We:Ex), der ser store muligheder i at kombinere moderne elektronik med moderigtigt tøj.

Hos Wearable Experiments er det dog ikke selve tøjet, som er revolutionerende – f.eks. gennem anvendelse af nanoteknologi.

Det er snarere anvendelsen og kombinationen med teknologi, der We:Ex’ beklædningsstykker ”retnings-givende”.

navigate 2

Hemmeligheden ligger i nogle elektroniske chips og vibratorer, som er indbygget meget diskret i Navigate jakken.

Via en særlig app og trådløs Bluetooth hentes GPS koordinaterne og den ønskede retning fra f.eks. Google Maps på en smartphone eller en tablet.

Når først informationerne ligger i jakken – hvor mærkeligt det end må lyde – kommunikerer den på to måder med sin bærer.

Den ene er de små bank på skulderen ved f.eks. vejkryds for at markere, om man skal gå, køre eller cykle til højre eller venstre.

Det andet er en diskret lille række af LEDs på det ene ærme, der viser, hvor langt man er fra det indtastede mål.

Wearable Experiments har for nylig holdt et modeshow for at vise, hvordan firmaets GPS-teknologi kan integreres i forskellige former for smart tøj.

navigate 3

Her skitserede man også flere måder at anvende Navigate teknologien på. F.eks. i forbindelse med tøjkæders egne apps som f.eks. Louis Vuittons Amble, med sociale medier som FourSquare og Facebook, eller naturligvis med navigations software som Google og Apple Maps.

Ifølge We:Ex forhandler man i øjeblikket med flere tøjfabrikanter om at indbygge Navigate teknologi i deres produkter. Derfor vil og kan We:Ex ikke sige noget mere præcist om, hvornår forbrugerne – og måske dig – kan iklæde dig ”retnings-givende” modetøj…

Se Navigate jakken præsenteret i denne lille video.

 

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *