Kunstig intelligens afkoder ansigtsudtryk for de blinde

1 Min læsning

Mennesker, der kan signalere deres følelser til andre, har simpelthen en bedre sandsynlighed for at overleve. Måske fordi de så kan advare andre i deres gruppe om farer ved eksempelvis at udtrykke frygt. En af forklaringerne på, at vi har udviklet ansigtsudtryk, bygger faktisk på Charles Darwins teori om naturlig selektion. Men hvad gør de blinde?

Huawei har lavet app’en Facing Emotions for at hjælpe blinde med at afkode andres ansigtskommunikation. Med telefonens kamera registrerer app’en ansigtsudtrykket og dermed følelsen hos den person, den blinde taler med. Der bliver taget udgangspunkt i 7 udtryk som er typiske for mennesker i alle kulturer. Det drejer sig om væmmelse, foragt, sorg, frygt, vrede, forbavselse og glæde.

Telefonen bruger AI/kunstig intelligens til at kortlægge øjenbryn, næse og resten af ansigtet. Så identificerer den et af de syv ansigtsudtryk og spiller en af syv lyde, der genkendes af den blinde bruger. “Processen lyder simpel, men kræver en ret stærk telefon”, lyder det fra Huawei, der naturligvis i samme ombæring gerne vil pushe Huawei Mate 20 Pro, der har den seneste Kirin 980-processor og Leicas triple-kamera.

Huawei har også udviklet en særlig holder til telefonen, som kan bruges, når appen er aktiv, og som kan 3D-printes. Holderen er udviklet af designeren Janek Kochanski og gør det muligt for brugeren af appen at have hænderne fri. Holderen kan bestilles på shapeways.com. Appen kan downloades på Google Play.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 5 =

No Comments Yet.