Tjek gratis om din email bliver misbrugt

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Tyveri af digitale identiteter er et af tidens helt store problemer. Er du sikker på, om dine personlige informationer som email, navn, telefonnummer og CPR-nummer ikke allerede ligger frit tilgængelige på nettet?

hasso tjek 1

Hver dag stjæles folks e-mails og personlige data, som derefter bliver solgt i lyssky net-databaser til cyberkriminelle med spam, virus og det, der er endnu værre.

Er det måske allerede sket for dig? Nu har du mulighed for selv at tjekke via et nyt gratis online-værktøj fra Tyskland. Værktøjet kan give dig en afklaring og afsløre, om din email og andre dele af din digitale identitet allerede er offentliggjort på nettet.

HP Identity Leak Checker” er udviklet af Hasso-Plattner-Institut, der er opkaldt efter den ene af stifterne af softwaregiganten SAP. Hasso Plattner har doneret en særlig afdeling af Potsdam-universitetet i Berlin, hvor man har specialiseret sig i datasikkerhed.

Man skal blot indtaste sin emailadresse på HPI’s hjemmeside, hvorefter computeren vil søge i (illegale) databaser med oplysninger om over 171 millioner personer.

Informationerne i databaserne kan omfatte alt fra emailadresser, fornavne og efternavne til privatadresser, telefonnumre, CPR, bankkonti og kreditkort. Alt det, som cyberkriminelle kunne ønske sig.

hassotjek 2

Ligger dine data derude, vil du modtage en email fra HPI inden for få minutter. Hører du ikke noget, kan du være nogenlunde sikker på, at dine data ikke er på vej til at blive misbrugt – eller allerede bliver det.

Naturligvis kan HPI’s værktøj ikke være 100 pct.  præcist. De famøse databaser bliver nemlig fyldt døgnet rundt med nye informationer om uskyldige netbrugere, som datakriminelle kan købe sig adgang til. Men en prøvekørsel hos HPI giver i det mindste en god indikation af ens personlige situation på nettet.

Den emailadresse, man indtaster hos HPI, krypteres i øvrigt med det samme – så den ikke kan misbruges eller stjæles.

Hysteri vil nogen måske mene. Måske, men man kan aldrig være forsigtig nok, når man hører, at 20 procent af tyske internet-brugere har oplevet en eller anden form for cyberkriminalitet i det seneste år.

Den øverste illustration viser i øvrigt en oversigt over større internationale lækager af person-oplysninger i den senere tid – og hvor mange personer, de omfattede.

Den nederste grafik giver et overblik over de mest anvendte passwords,  som folk har anvendt i forbindelse med de personlige informationer, der ligger i de farlige databaser.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 + fifteen =

No Comments Yet.