Din nye sommershirt sørger for strøm til mobilen

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

De nye hollandske Solar Shirts har en ny type solceller isyet, der kan tåle en tur i vaskemaskinen. Og så kan de holde din smartphone eller tablet kørende med gratis energi.

solcelle tøk 2

Vi har smartphones, smart-tv og smartwatches – og så skal vi nok vænne os til, at det næste bliver, at vi går rundt i smart tøj.

Ikke ment i som pænt eller moderigtigt kluns, men beklædning, der på en eller anden måde har en elektronisk intelligens indbygget.

Den hollandske tøjdesigner Pauline Van Dongen viser vejen med sin nye Wearable Solar Collection, der kan lade ens gadgets – først og fremmest mobiltelefonen – op, mens man har tøjet på.

Den mest praktiske af Van Dongens nye tøjlinie er denne shirt med indbyggede og dekorative solceller, som forvandler bæreren til et kraftværk på to ben.

Den nye Solar Shirt har 120 solceller af tyndfilm indsyet. De kan på en solrig dag levere 1 watt, hvilket er tilstrækkeligt til at ladet batteriet i en smartphone eller iPod på få timer.

solcelle tøj 4

Ved indendørs belysning kan de papirtynde solceller holde ens tablet eller telefon kørende, men uden at batteriet fyldes nævneværdigt op.

Nok så interessant er, at Pauline Van Dongens nye shirt løser et traditionelt problem for solceller. De er ret sarte og er derfor ikke vildt praktiske at have indsyet i f.eks. tøj.

Solar Shirt kan imidlertid tåle en tur i vaskemaskinen takket være brugen af en ny type solceller, der kan strækkes og foldes uden at gå i stykker. Disse ekstremt fleksible sensorer er skabt af det hollandske Holst Center.

Måske allerbedst er, at det solcellepyntede tøj slet ikke er langt fra at være en realitet. Meget sandsynligt kommer det til salg allerede til sommer.

Det er da en solstrålehistorie.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen − 6 =

No Comments Yet.