Mød Gladius – en drone til at udforske havet

af

Elektronistas Joen Rude Falsner har set nærmere på Gladius – verdens første brugervenlige undervandsdrone.

D

roner er blandt de mest populære emner, når snakken falder på nye og innovative teknologier, der kommer til at ændre vores liv. Droner er fx i stand til at erstatte postvæsenet, som vi kender det, og de kan fx overvåge og filme fra luften. Samtidig er droner medvirkende til, at vi stille og roligt begynder at se verden fra et helt andet perspektiv. Quite literally.

Læs også: Jeres nye vagtmand er en flyvende drone.

Her taler jeg selvfølgelig om intelligente droner som fx Mavic Pro og Phantom 4. Det er nogle forbandet tiltalende maskiner, som de fleste af os gerne vil have fingrene i. Mig selv inklusiv, hvorfor jeg naturligvis også lige har landet en Mavic Pro herhjemme i hytten.

Læs også: Dronesurfing – Nørd og sport i en smuk forening. 

Nå, men droner er altså ikke kun anvendelige i luften. En drone kan også svømme. I hvert fald hvis vi hiver fat i Gladius, som er verdens første brugervenlige undervandsdrone, der kan købes for almindelige penge.

Vil du se undervandsdronen in action?

Som den tech-liderlige nørd jeg er, kunne jeg mærke en indre begejstring med det samme. Det er jo genialt?!

Men er det mere galt end genialt? Personligt har jeg aldrig så meget som overvejet tanken, at det kunne være nice med en undervandsdrone.

For i modsætning til flyvende droner er Gladius en hel del mere nichepræget, hvor det i højere grad er dykkere, fiskere og lignende, som kunne have et reelt behov for sådan en drone.

For selvom den er relativt lille og transportabel, fylder den stadig en hel rygsæk. Og så begynder ens gear altså at fylde en hel del, hvis der også skal være plads til den flyvende drone, kamera, GoPro, batterier, objektiver osv.

Der hersker dog ingen tvivl om, at undervandsdronen åbner mulighederne for en endnu en ny spændende dimension, vi ikke er vant til ift. vores i forvejen enorme konsumering af videoindhold.

Forestil dig hvor smukke optagelser du kunne fange på en tur til Maldiverne, Bora Bora eller Great Barrier Reef?

Du kunne også lave nogle ret kreative optagelser, hvis du kombinerede undervandsdronen med dette elektriske surfbræt. Det kunne altså se sjovt at ud at fyre rundt på vandet, mens man udforsker havet.

Der er nemlig en begrænsning, hvis du står i vandkanten. Helt præcist er begrænsningen 500 meter, som svarer til undervandsdronens rækkevidde. Dybdemæssigt kan dronen dykke ned til 100 meter, hvilket skulle være mere end rigeligt.

Gladius-dronen er et Indiegogo projekt, som allerede er nået i mål ift. deres økonomiske målsætning. Hvis du støtter projektet, kan du få dronen til 625 amerikanske dollars, hvilket er 775$ mindre end den pris, dronen kommer til at koste efterfølgende.

Hvad siger du? Yay or nay? Er dronen et need to have eller et nice to have legetøj?

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *